Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Søndag - kom hviledagen i hu!

søndag 15. marts 2020
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Overskyet hele døgnet med kuling fra syd til sydvest - 13m/s i middelvind.
Lidt regnbyger først på morgenen og igen til aften.
Temperatur på 6-7°C og moderat sigt med let dis og gråt lys.

Man skulle næsten tro, at jeg er blevet religiøs på mine gamle dage.
Søndag 1. marts stiv kuling, Søndag 8. marts kuling og regnbyger og nu her søndag 15. marts kuling og enkelte regnbyger.
Alt sammen lig med dage, hvor der ikke kunne ringmærkes, så jeg er altså startet foråret med at holde fri om søndagen!

I dag er der virkeligt ikke meget at skrive om. 
Efter flere folk på fuglestationen i går, så startede jeg morgenen med, at skifte alle håndklæder og viskestykker og få gang i en kogevask.
Det er jo med at være påpasselig i disse tider.

Ture ude gav ikke meget på fuglefronten. Kun en enkelt Stær, en Sangdrossel og et par Bogfinker trodsede vejret og var i forårshumør med sang.
Resten af småfuglene gemte sig dybt i buskene og mågerne blæste hurtigt forbi, når de kom på vingerne fra stranden.
Må tro på mere i morgen, hvor vinden skulle blive af en styrke, hvor jeg igen kan åbne nogle net.

Folk: Morten