Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vejr til en rengøringsdag og så alligevel lidt ringmærkning.

torsdag 30. april 2020
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Regn gennem natten og indtil kl 11:30. Derpå opholdsvejr til kl 14, hvor en ny front kom ind fra syd. Den blev ved til kl 17, hvorefter der kom opklaring og sol.
Ialt 6mm nedbør.
Vinden hele tiden fra syd med en styrke på 8m/s.
Temperatur på 7-9°C
Overskyet og moderat sigt i regnen, men klar luft til aften.

Da uret ringede trommede regnen mod vinduet og et hurtigt opslag på DMI´s nedbørsradar afslørede et bredt blåt bælte over hele regionen.
Vendte mig om på den anden side og fik 2 timers ekstra søvn denne morgen.
Havde alligevel nået gennem morgenmad og en omgang rengøring med støvsugning og vask af gulve, da Bent dukkede op som postbud og hentede en ny sending af prøver til Statens Serum Institut.
Han kørte hurtigt retur til Oksbøl med posten og nåede kun at se en Rødstjert i regnen i haven.

Han fik dog også set, at forsvaret har hyret nogle entreprenøre, der brugte hele dagen med 2 gravemaskiner i klitterne ved grænsen til øvelseområdet.
Når rigets sikkerhed åbenbart er truet, så behøver man nok ikke tage hensyn i yngletiden til naturen, det billige skidt..

DSC 9206 2

DSC 9229 2

Nå - nu til fuglene, for jeg skyndte mig ud og fik åbnet net, da der kom tørvejr lidt før middag. Fik næsten 3 timer med åbne net inden næste regnfront lukkede op for sluserne.
Dermed kom der da 6 fugle med på april måneds ringmærkningstotal.
Nu sidder jeg og skriver, mens net igen er åbne, da det skulle holde tørt igen lige frem til solnedgang.
Med at udnytte det, for morgendagen ser svær ud for ringmærkningen med op til 12mm regn på programmet.

Gik også en rundtur i området og fik et par fotos af klassiske arter i den grå klit. 
Dem får i lige, så det ikke er maskiner, der fylder hele dagbogen i dag.

DSC 9214 2
Sortstrubet Bynkefugl er en af karakter fuglene i klitten.
 
DSC 9224 2

Slægtningen Bynkefugl har ikke samme antal ynglepar som de Sortstrubede herude, men kan da ses i det åbne landskab på trækket.

Dagens ringmærkning (opdateres løbende efterhånden som der forhåbentlig kommer et par fugle mere på i dagens sidste timer med åbne net):
Løvsanger 1, Gransanger 2, Munk 3, Rødstjert 1, Broget Fluesnapper 1, Solsort 1 og Grønirisk 1.

Ialt mærket 10 fugle fordelt på 7 arter.

Dermed sluttede april måned med sidste net lukket her kl 20:30.
Ialt har jeg sat ring på 610 fugle i april i år.
Lidt af en kontrast til den forrygende og rekord store april, som jeg havde ved fuglestationen i 2019, hvor der blev ringmærket 1542 fugle!

Folk: Bent og Morten