Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (2)mar. (29)apr. (30)maj (28)juni (8)juli (25)aug. (23)sept. (30)okt. (24)nov. (11)
Karmindompap
Jimmy Skat Hansen havde en god morgenobservation, der bl.a. bød på en karmindompap.
Den svage vind og fraværet tåge gave en del fugle i nettene: blåmejse (2), bogfinke (9), broget fluesnapper (8), fuglekonge (1), gransanger (3), grå fluesnapper (1), gulspurv (2), gærdesanger (1), havesanger (5), jernspurv (5), løvsanger (3), munk (3), rødhals (4), rødstjert (4), sortmejse (5), i alt fugle/arter (56/15).
Aldersbestemmelse af broget fluesnappe vha. "trinet" på den central tertiære fjer. Foto: Jacob Nielsen
1k broget fluesnapper i morgensolen. Foto: Jacob Nielsen
Tåge og få fugle
Dagen bød på tåge fra morgenstunden og få fugle på både morgenobservationen og i nettetene: bogfinke (1), broget fluesnapper (1), grønirisk (1), grå fluesnapper (1), havesanger (2), rødstjert (2), i alt fugle/arter (8/6).
Jimmy Skat Hansen bemander morgen-observationen under dårlig sigtbarhed. Foto: Jacob Nielsen
Bent og Jimmy vender årets træk i forhold til tidligere år. Foto: Jacob Nielsen
Lille fluesnapper
Stille dag for ringmærkerne: broget fluesnapper (1), dompap (1), gransanger (1), havesanger (5), lille fluesnapper (1), løvsanger (1), munk (2), rødhals (1), rødstjert (1), sangdrossel (1), sortmejse (1), i alt fugle/arter (16/11).
Morgen-observationen blev bemandet af Jimmy, og bød på endnu en ordinær dag.
1k lille fluesnapper. Foto: Jacob Nielsen
Svend Aage kom forbi med morgenbrød og godt humør. Foto: Jacob Nielsen
Søndagsstemning på stationen
Ringmærkerne holdte søndagsfri, mens Jimmy bemandede morgen-observationen, som bød på en ordinær dag uden nogle usædvanlige fugle i luften. Dagen gik med frihed og landlov.
Badetur inden frokost. Foto: Jacob Nielsen
Søndagsfrokost på stationen. Foto: Jacob Nielsen
Efterårets første gransanger
Svag men omskiftelig vind (3m/s) gav en del fugle i nettene: bogfinke (15), dompap(2), gransanger(1), grønirisk(4),havesanger(3), jernspurv (12), løvsanger(4), munk(1),musvit(1), rødhals (2), rødstjert (1), sangdrossel(3), stenpikker(1), sortmejse(3), tornsanger(1), total fugle/arter (54/15).
Jimmy Skat Hansen er på stationen de næste par uger, og bemandede i dag morgenobservationen, som bød på en stille dag med få fugle, hvor fiskeørn var det mest bemærkselsværdige.
Henrik Brandt, Ole Göller, John Frikke og Bjørn Frikke var også på besøg, hvilket gav nogle rigtig hyggelige kaffepauser.
Eftermiddagen gik med at sanke svampe i Blåvands omkringliggende plantager.
1k stenpikker, ikke en almindelig gæst i nettene på Blåvand Fuglestation. Foto: Jacob Nielsen
1k gransanger, efterårets første på Blåvand Fuglestation. Foto: Jacob Nielsen
Jimmy Skat Hansen bemander morgen-observationen. Foto: John Frikke
Dejligt vejr og god sigtbarhed på Hukket. Foto: John Frikke
Sankning af svampe ved Blåvand. Foto: Jacob Nielsen
Atlantisk skråpe/scopolis skråpe
På trods af vind (6m/s) fra nord blev det til lidt fugle i nettene: gulspurv (1), jernspurv (1), lille gråsisken (1), løvsanger (2), munk (1), rødhals (5), rødstjert (1), tornsanger (2), total fugle/arter (14/8).
Lars Tom-Petersen (LTP) er på besøg, og bemandede i dag morgen-observationen. Af de mere bemærkeslværdige observationer fra LTP blev det til en atlantisk skråpe/scopolis skråpe (se DOFbasen.dk for udførlig beskrivelse).
1k rødhals, foto: Jacob Nielsen
God trækdag
Vinden syd 8 ms og overskyet først på morgenen. Lidt diset langt ude i horisonten men sigten alligevel +10 km. Lige over 20 grader og det er stadig varmt.
Med den vind tydede det på vadefugletræk, hvilket også holdt stik. Om morgenen lavvandet, men efterhånden som vandet begyndte at stige kom der åbenbart mange fisk mellem revet og sandbankerne. Der var det helt store ædegilde med suler, skarver, terner og måger og det var et virvar af fugle som dykkede ned mod vandet. bl.a. 200 suler og 200 skarver.
Med hensyn til vadefuglene står vi lige i skiftet mellem adulte og 1K fugle, og der kommer blandede flokke, som gør lidt møjsommeligt at få tjekket alle flokke. da de kommer ret hurtigt. Det blev til 222 strandskader og 112 almindelige ryler. Af sidstnævnte var langt de fleste 1K fugle. En enkelt adult dværgryle blandede sig i en flok almindelige ryle. Også 56 rødben bør nævnes og af de 50 store præstekraver var 15 rastende.
Antallet af terner er vigende da efteråret nærmer sig splitterne 470 og fjord/havterne 220.
I stedet begynder svømmeænderne at indfinde sig. De vil åbenbart væk fra Danmark inden 1. september. I dag 41 krikænder, 2 pibeænder og en knarand.
Ringmærkningen gjorde ikke meget væsen af siig i dag med kun 6 fugle.
Jacob er tilbage fra de nordjyske skove og i løbet af aftenen ankom Ole fries Larsen.
Bent
Så kom der fugle
Igen i dag var det et perfekt ringmærkniingsvejr med svag nordlig vind. Dog er det stadig ret varmt og sigtbarheden rigtig god. Vi oplever sjældent de disede dage, som ofte forekom i 80'erne.
Der er små tegn på at årstiden går fra eftersommer til efterår, hvilket 25 trækkende bogfinker gør opmærksom på.
Igen i dag intet træk på stranden, så det var ringmærkningen som havde fokus. Jeg tog i dag mærkningen alene, da Jacob stadig er i Nordjylland og ordne forskellighe ting.
Det er utroligt men sandt. Med 25 mærkninger i dag har vi højeste dag i august. Det tyder på at vi skal opleve den dårligste august med ringmærkning i stationens historie. Vi har ikke rundet 200 fugle i august endnu og det er mindre end vi kunne fange på een dag i august for 30 år siden. Det er især løvsanger som svigter. Efterårets første munke dukkede op i dag.
Ringmærkning: skovpiber 1, jernspurv 5, rødstjert 2, gærdesanger 1, tornsanger 3, havesanger 1, munk 4, løvsanger 3, broget fluesnapper 2, musvit 1, skovspurv 2. i alt 25 af 11 arter.
Bent
Som i gamle dage
Det var et perfekt vejr til ringmærkning i dag. Svag nordvestlig vind kan godt vise sig fra sin gode side. Det var klart i vejret men stadig varmt med 20 gr.
Om morgenen hørtes adskillige løvsangere siddende og hyitte i buskadserne og forventninger var store, da den første runde skulle gås. I alt var der ca. 30 løvsangere rastende. Men det blev en stille dag på kontoret. Efterårets første gransanger hørtes. Flere fluesnappere var også i haverne. Stranden blev tjekket jævnligt fra fyrhhaven for trækkende fugle, men dagtrækket var ikke eksisterende.
Ringmærkningen gav da også kun 18 fugle, hvilket dog her i denne august er over normalen.
Rødstjert 1, tornsanger 2, havesanger 1, løvsanger 6, broget fluesnapper 6, dompap 2. Ialt 18 af 6 arter.
Bent
Assistancen tilkaldes!
Vinden var igen i sydvest, 8 ms. Temperaturen lå på 18 grd, og der var helt overskyet 8:8. Sigten var udemærket på 15-20 km.
Da hverken Bent eller Jacob havde mulighed for at ringmærke, måtte assistancen på banen. Henrik Brandt havde været venlig og tilbudt at dække ringmærkningen dags dato. Det var hyggeligt, og arbejdsfordelingen var dermed klaret til en start. Jeg tog mig af morgenobsen, og han passede nettene.
Det var atter stille på morgenobsen. Der var stadig ikke de store ændringer, i og med at det næsten er de samme arter og antal der kommer dagligt. Lidt flere vadere trak i dag, da sydvestenvind altid er godt herude. Lige knap 200 Strandskader passerede hukket samt cirka 80 Islandske ryler. Ellers kan nævnes 1 Gråstrubet Lappedykker og 58 Sandløbere... Tyndt, men dog bedre end de foregående dage.
Henrik Brandt havde også en stille dag, men nåede dog op på et tocifret antal. Jeg har ikke lige styr på de præcise arter. Men jeg ved at han fangede en Ringdue, som ellers sjældent går i nettet herude. De plejer at være store nok til selv at kunne hoppe ud af nettet, men denne due sad for godt fast.
Da jeg kom hjem fra morgenobsen, gik jeg et par runder sammen med Henrik. Der fangede vi en Løvsanger, som jeg fik lov at tage et billede af:
Løvsanger 1k. Foto: DMA
Min ferie sluttede i dag. Så jeg skal desværre tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket betyder mine morgenobser igen bliver mere uregelmæssige. Jeg vil dog prøve at dække så mange dage som muligt. Der kan dog godt lige gå en uges tid, før jeg er på plads i yderste klitrække.
David Manstrup/DMA