Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (2)mar. (29)apr. (30)maj (28)juni (8)juli (25)aug. (23)sept. (30)okt. (24)nov. (11)
Spillende Dobbeltbekkasin giver håb om forår...
Vejr: Sibirisk vind, men knap så kølige temperaturer i dag.... omkring 0 til 3 graders varme... Vinden bidsk som en rasende pekingeser Ø (87) 10 m/s og stød helt op til 15 m/s.... Overskyet og grumset 8/8.....sigt 10-15 km.... Om eftermiddagen drev der regn vest om Hukket.
På trods af mit BMI tal.... siger gå til lægen.... du er for tyk....... så gik vinden direkte igennem fedtet i dag... det var ikke så sjovt at være menneske eller fugl i dag... Heidrun og jeg forsøgte os med en lille time, hvor vi blot åbnede nogle få net i Stationshaven samt rusen oppe i Fyrhaven... Men vi valgte efter en time at sige stop, det var for barskt... de 4 fugle vi nåede at fange havde atter ingen fedt på kroppen... fx. vejede dagens Solsort næsten 20 gram under normalvægten.
Ringmærkning: Rødhals 2. Solsort 1. Sangdrossel 1. I alt 4 fugle fordelt på 3 arter.
Tyrkerduen får normalt ikke megen spalteplads på bloggen, måske burde man nyde dem lidt mere, da der bliver længere og længere mellem dem herude.... Turtelduerne som man så med op til flere årligt om foråret... er så godt som forsvundet fra Hukket..... Foto: Henrik Knudsen.
En tur rundt i mosen gav en spillende Dobbeltbekkasin, hvilket fik en til at tro på at foråret.... måske alligevel er på vej.... En brun Blå Kærhøg gled lydløst igennem klitterne og var en af de første vi ser herude i mange uger... Om morgen var Manstrup og Bøhmer en tur forbi Hukket, drengene så lidt fourageringstræk af Rødstrubde Lommer plus en enkelt Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt.
Om eftermiddagen kiggede Per Olsen forbi og elllers var det en stille herude i dag.... men vi satser på at april bringer nye og spændende fugle til Blåvand.
HKn
Smukt, koldt og meget få fugle på Hukket
Vejr: Et super flot vejr... men hvor var det dog røvkedeligt....minus 4 om morgen, senere blev der skruet op for varmen og vi sprang næsten skalaen for denne marts, da temperaturen udviklede sig vulkanagtigt og rundede de 5 plusgrader !!. Vinden var let til jævn Ø (78) 5-8 m/s, kraftigst sidst på eftermiddagen. Sol hele dagen 2/8... Sigten var fremragende 25 km.
En ultra deprimerende marts er heldigvis snart bag os.... jeg mindes ikke at have set så fugle før i marts på Hukket... selv om det ikke er en af top perioderne for Blåvand, så plejer der at ske lidt mere... men desværre ikke i år, hvor den har stået på kulde og sne i et par omgange... ikke meget global opvarmning...fake news..
Jeg havde aftalt med Heidrun hun kunne droppe vækkeuret, da jeg nok skulle vække hende hvis vejret tillod ringmærkning.... Det var en smal sag at afgøre der ikke kunne mærkes da nettene var total stive af frost.... så jeg listede ind igen fra mørket iført mine lange underdrenge og grimme grå crocs...til endnu en kop kaffe.... Da den var drukket tog jeg en morgentur på stranden, her var selvfølgelig smukt med sne og en skøn solopgang... men i dag tændte jeg ikke på sol og strand..... var bare så fejlernæret med for få fugle efter denne triste marts....
Fuglemæssigt var der ikke meget at berette om i dag, der var dog lidt flere Tornirisker og Rørspurve i luften.... En stor flok Ringduer på 28 trak mod N, mens hele 3 Tyrkerduer i dag rastede i haven. Resten af dagen gik med en tur til Grønningen og Skallingen, men heller ikke fugle her....
"Vintermusvåge" fra mosen. Foto: Henrik Knudsen
HKn
Vildt snefald på Hukket
Vejr: Sne, dækkede hele Hukket, Blåvand og den sydlige del af Danmark i dag... Hele 10 cm var der faldet i løbet af natten... og det blev ved hele igennem, det der kom i dagtimerne smeltede med det samme og lagde sig ikke.... temperaturen var heldigvis på den rigtige side af plus i de lyse timer...-1 til + 2 grader. Vinden havde tabt pusten Ø ( 70) 6 m/s.... Solen kunne ikke trænge igennem i dag 8/8. Sigten var præget af sneen og dis over havet 3 km.
Der skulle være en lov mod sne i marts.... det er sateme forår nu og jeg gider ikke den møgvinter længere.... jeg vil se Stenpikkere og Løvsangere osv... Nå men som I vel har gættet heller ingen ringmærkning i dag.... Vi måtte nøjes med at se på en masse forfrosne Hvide Vipstjerter, Solsorte, Jernspurve og Rødhalse... som virkelig kæmper for deres liv disse dage... Ude på sandbakerne så Heidrun en rastende Vandrefalk... og det var klart dagens bedste fugle.....
Ringmærkningen kunne selvfølgelig ikke gennemføres ved sådan et snefald.... Foto: Henrik Knudsen
Ham her har jeg aldrig set før herude, men han var total sej... han obsede virkelig igennem... Foto: Henrik Knudsen
Det var vist hvad det kunne blive til.... I morgen tror jeg også det bliver svært at få gennemført noget, da nettene nok bliver umulige at åbne på grund af nattefrosten....
HKn
Iskold østenvind aflyste næsten alt
Vejr: "Målebåndskulde".... føg ind over Hukket... Vinden var atter frisket op efter flere rolige dage... Ø (97) 9-10 m/s , med kraftige vindstød 14-16 m/s.... Solen tog sig en fridag og det var overvejende overskyet 6-8/8... Fin sigt 20 km. Temperaturen var i den lave ende 1-3 grader, men pga. vinden føltes det faktisk koldere.
I første omgang aflyste vi dagen her på Danmarks vestligste fuglestatíon..... Jeg brugte morgen og formiddagen på forskellige gøremål.... Heidrun nød kaffen lidt ekstra inden hun kastede sig over rengøringen.... Jeg må erkende jeg har mødt min overmand i brug af støvsuger osv... og jeg nyder dette nederlag... stationen har aldrig været så flot og indbydende..... og da jeg atter var tilbage blev jeg straks aktiveret... der var lige lidt edderkopper der skulle gøres hjemløse....
Mens jeg var væk kiggede David Manstrup forbi... han tog et kig over havet... og kunne bogføre de første Splitterner og Klyder herude i år.....
Om eftermiddagen havde jeg lavet en aftale med Jørgen Grønne.... og sammen brugte vi nogle hyggelige timer på at arbejde med Helgolandsrusen... og hvis vejret vil arbejder vi videre i morgen med nogle super gode ideer som vi fik i løbet af dagen....
Sølvmåge med frisk frokost.... Foto: Henrik Knudsen
HKn
Vi blev fedet godt op
Vejr: Dagen var opdelt i to halvlege, første klart den dårligste, det var som at se Manchester U, tåget og ingen sigt.... anden halvleg blomstrede dagen op.... og det var som at se et smukt spillende Liverpool med undertegnede i startopstillingen... sol og et strej af forår.... omskrevet betyder det... skydækket gik fra 8/8 til 4-5/8.... og sigten fra 500 m til 10 km. Temperaturen lå på 2-5 grader.
Fuglene udeblev totalt i dag, mest sindsoprivende var at Fyrhaven for første gange i dette forår fangede flere fugle end Stationshaven.... men men... samlet fangede vi kun 9 fugle og Fyrhaven snuppede de 5. Som en lille bonusinfo har vi i marts mærket samlet 217 fugle, og for dem der har nærstuderet det første Nyhedsbrev jeg skrev i 2015.... vil straks tænke det er slet ikke så dårligt... det er over gennemsnittet for perioden 2010-2014 (lavede dengang en lille analyse), hvor der i gennemsnit blev mærket 207 i marts....... Til dem der kan huske det.... er der kys næste gang i kigger forbi....
Den første der sagde, at kunne huske det med antallet af fugle i marts fik et kys...... men det passede ikke og straffen faldt prompte... nu hopper vedkommende rundt nede i mosen.... Foto: Henrik Knudsen.
Ringmærkning: Rødhals 4, Solsort 3, Gransanger 1, Bogfinke 4. I alt 9 fugle fordelt på 4 arter.
Vi havde en masse skønne gæster og de havde de dejligste kager med til os....Først kom de to gamle drenge Henrik Brandt og Per Poulsen... dejligt atter at se dem på Hukket og de medbragte de største chokoladesnegle.... Sven Bødker og Jørgen Grønne kom også ud... her faldt der også kage af samt dugfriske vitser og gode røverhistorier fra før kikkerten blev opfundet.
Eftermiddagen blev nydt på stranden og i mosen.... Her hørtes Sortstrubet Bynkefugl synge for første gang i år.... og den syngende fugl havde allerede fundet sig en skøn kæreste....
HKn
Historisk dag.... første fugl blev fanget i Blåvandsrusen
Vejr: På nær 3 minutter om morgen, hvor der kom havgus var sigten perfekt dagen igennem 20 km... Vinden var helt væk om morgen S (182) 1 m/s, senere rørte den lidt mere på sig 4 m/s... Der var i perioder kig til solen, skydækket var altså lidt blandet 4-8/8.. Temperaturen gik fra 2-6 grader, så det var rigtig dejligt.
Kan lige så godt starte med dagens highlight..... Blåvandsrusen snuppede sine første fugle og de var længe ventet.... sjældnet har jeg været så glad for 2 Solsorte.... Den første og lidt historiske Solsort som blev fanget kl. 7, var en skøn kraftig kvinde på over 100 gram og som var i sin bedste alder 3k+ .... Dagen bød på flere nye mærkearter for foråret 2018, ikke noget vildt.... men lidt skræmmende, at vi først fik den første Gærdesmutte i dag...den kolde marts må rigtig ha`givet dem en "over nakken"...
Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 5. Solsort 9. Sangdrossel 1. Vindrossel 1. Blåmejse 1. Dompap (lille) 1. I alt 19 fugle fordelt på 7 arter.
Der måtte lige laves en selfie, da der midt i havgusen kl. 7 blev fanget den først fugl i Blåvandsrusen nogensinde.. ... Bemærk næsten nybarberet og festklædt ringmærker... klar til dette store øjeblik... Foto: Henrik Knudsen
Omkring middag lukkede vi ned, da Hukket nu blev total indtaget af påsketurister... selv om man har oplevet det mange gange og tænkt nu kan der snart ikke være flere herude... så får det lige et nøk mere... Heidrun og jeg valgte herefter begge at køre en lille tur væk.... Jeg snuppede en tur til Grønningen og Ho.... Det gav indtrækkende Moseugle, Sortrygget Hvid Vipstjert og sindsyg mange Solsorte og Vindrossler.
Dagens sidste nævneværdige fugl blev årets blot 2. Gransanger herude, da den hoppede rundt sidst på eftermiddagen i stationshaven.
HKn
Mere tåge og dårlig sigt
Vejr: Jeg troede det var tåget i går, men jeg skulle bliver klogere.... sigten røg omkring middag ned på under 50 m... inden da ren luksus 100-500 m garneret med småregn... Vinden eller mangel på samme... SV (204) 1 m/s.... da der var lukket ned var skydække selvfølgelig 8/8. Temperartur 1 til 4 grader.
På trods af modgang med få fugle og dårligt vejr... stod vi atter klar.... og selv om vi heller ikke blev belønnet i dag med mange fugle i nettene... så fik vi gennemført de 5 timer.... godt med sådan en sej makker der bare er klar hver dag.....
Ringmærkning: Jernspurv 6. Rødhals 2. Solsort 9. Sangdrossel 2. Grønsisken 2. I alt 21 fugle fordelt på 5 arter.
Vi er jo lidt alternative her i hytten, så et lidt anderledes foto af en Grønsisken han. Foto: Henrik Knudsen
En tur i mosen gav 2 Sortstrubede Bynkefugle hanner (inden tågen lukkede helt af) Om eftermiddagen rastede der lidt Drosler og Stære i baggården... de kunne vist ikke rigtig find ud af hvor der var havnet. Inden vores naboer rejste blev vi atter forkælet med rundstykker, nu må jeg over og fortælle de nye naboer, hvordan vi gerne vil have det her i piphytten. Kort vi fik besøg af KM som jeg har set EM finale 92 med samt set et af Hukkets første forårsfund af en gammel Sorthovedet Måge med i 1993, så dejligt med et gensyn og senere kiggede Michael G Jensen også ud.... hyggeligt med gæster.
HKn
Fint fald af Solsorte
Vejr: Sigten var ikke eksisterende i dag, til tider kunne man ikke se fuglestationen oppe fra Fyret. Sigten lå på 100-500 m. Tåge og fugtdis prægede hele morgen. så total overskyet 8/8. Vinden var svag og kom fra S (178) 4 m/s... Ellers føltes det varmt i dag 2-4 grader..
Dagen stod totalt i droslernes tegn... især vores sorte drossel Solsorten trak igennem i dag.... det var næsten som at arbejde ved Danish Crown... rent samlebåndsarbejde...pokkers vi ikke var på akkordløn...så skulle det være blevet fejret med et glas sødmælk i aften.... men ak det måtte atter blive ved skummælken.....
De sidste to dage er der kommet en del Solsorte igennem... men der var en klar forskel mellem i går og i dag... fuglene i dag var i norget dårligere form, mindre vægt og mindre fedt... så sandsynligvis har de kæmpet mere i tågen for at finde ind til kysten end fuglene gjorde i går.....Forsat er der også stor forskel på hvor vi fanger fuglene.... stationshaven er klart bedst i dette forår... en af årsagerne kan være at al vegetationen er væk midt ude på p-pladsen. Mange drosler går ned her for at søge føde og når de forsvinder igen flyver de i lav højde mod stationshaven... ja ja Blåvandfuglestation er begyndte på frontforskning...
Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 2. Solsort 32. Vindrossel 1. Fuglekonge 1. Bogfinke 2. I alt 39 fugle fordelt på 6 arter.
Mens vi blev overskidt af droslerne... primært mig.... Heidrun er en mere elegant ringmærker og driblede smukt forbi klatterne... kom vores søde naboer Ole og Bente med rundstykker til os..... dem kommer vi til at savne når de rykker hjem i morgen.
Midt mellem alle Solsortene blev det også til en smuk Vindrossel... Foto: Henrik Knudsen
Forsker Knudsen
Typisk forårsvejr
Vejr: Råkold og fugtig luft væltede ind over Hukket.... Vinden var kravlet i en S-SØ-lig retning (161) 4-9 m/s... Sol og sigt var i bund 8/8 og 100 m - 2 km. En enkelt opklaring på 30 min gjorde vi lige kunne skimte Fanø.... Temperatur 1-3 grader.
Lidt Johnny Madsen over vejret i dag, fugten drev og man fik næsten samme frisure som rockstjernen fra Fanø.... Den type vejr giver ikke meget fald og der var ikke meget at kigge på... i nettene dominerende Solsortene igen... En flok på 8 Vindrosler gjorde et kort ophold i Fyrhaven og forsvandt igen uden ringe om benene.. En meget smuk 3k+ han Husrødstjert drev også gæk med os... og ville heller ikke ringmærkes... det var iøvrigt den første på Hukket i år og ankomsttiden var lige i "skabet"...
Ringmærkning: Jernspurv 1. Solsort 11. I alt 12 fugle fordelt på 2 arter.
En Vestlig Husrødstjert 3k+ han.... skudt gennem stuevinduet. Foto: Henrik Knudsen.
I år har stationen hele 2 ringmærkere... den nye er Heidrun Schinke fra Tyskland... Foto: Henrik Knudsen
HKn
Can’t believe it we scored the 100!
Weather: Temperature 3° to 5 °; Moderate breeze from West (279 °) 8 - 10 m / s. Misty.
Bird ringing:
common blackbirds (Turdus merula - Sunsort - Amseln) 18,
redwing (Turdus iliacus- Vindrossel – Rotdrossel) 1.
A total of 19 birds identified into 2 species.
Today more birds around but not willing to get caught. Nevertheless we had caught over 100 birds now.
Sven Ole Age Clausen and John Frikke, both members of the committee (Steering Group), were here for a meeting.
HS