Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (10)mar. (26)apr. (30)maj (31)juni (17)juli (29)aug. (31)sept. (30)okt. (29)nov. (14)

Varme februar

torsdag 28. februar 2019
Klargøring til ringstart
af Bent Jakobsen

En kølig dag med mere vind end de foregående dage, og da den kom fra nord var den også køligere. Men igen i dag skinnede solen.
Stationshaven blev åbnet, hvilken gav 3 fugle: Grønirisk 2, Solsort 1. 3 fugle/ 2 arter.
Der blev ellers gjort klar til sæsonstarten i morgen i ringrummene, ringene på plads, m.v.
På stranden havde Leif og Ida en ung Havørn.
Det pibler frem 20190301 132851

Det pibler frem i klitterne

Bent Jakobsen

Hætte på hættemågen

tirsdag 19. februar 2019
Stationshaven ringmærkningsklar
af Bent Jakobsen

Vinden var tiltaget lidt fra i går til sydvest 7 sekundmeter og overskyet med enkelte lette byger. Sigtbarheden som de foregående dage 1-5 km. Det klarede dog op i løbet af eftermiddagen.
Det blev den sædvanlige tur på stranden og gennem mosen tilbage. Flere arter falder i øjeblikket i antal og i dag var der kun 600 sølvmåger, hvoraf 99% er adulte. Også stormmåge falder i antal til 110, og de eneste svartbage som sås kom svævende over klitterne. Og så varmede det helt at se en hættemåge med fuld hætte.
380 sandløbere kan stadig gøre stranden levende, som et flyvende tæppe der bevæger lavt over sandet. Blandt sandløberne fouragerede 2 almindelige ryler.
2 pibeænder trak mod syd, 
Ingen sortstrubet bynkefugl i dag og min bonkammerat musvågen sad heller ikke på sin pæl som den plejer, så man føler sig lidt ensom.
På foderpladsen var der dog stadig liv af de sædvanlige arter.
Så fortsatte opsætningen af stationshave nettene, og de er nu alle på plads til sæsonstarten. Et par stykker skal dog lige skiftes til nye net.

DSCN7489

Så er der kommet hætte på. Når vi andre tager hovedbeklædningen af tager hættemågen den på.

Store Præstekraver

mandag 18. februar 2019
Opstilling af net
af Bent Jakobsen

Foråret fortsætter. Det er fantastisk som vejret er som martsvejr. I dag en svag søndenvind let diset, og solen som en gang imellem kom svagt igennem skyerne. I Blåvand op til 7 grader men nogle steder i DK op til 11 grader.
På stranden sås de første store præstekraver i dag, og det var et dejligt gensyn, og en trækkende allike lugtede også af forår.
Desværre havde en ride ikke klaret sagen og lå død på stranden. Modsat i går var der i dag mængder af sandløbere, så stranden var levende med 490 stykker. Mågerne stod pænt og de få turister som var på stranden tog hensyn til fuglene. I alt 2500 sølvmåger, 90 stormmåger og stadig kun få svartbage med 4. Seks trækkende hættemåger er endnu et tegn på forår, hvilket en syngende sanglærke i klitterne også var.
En sydtrækkende sule sø lidt spøjs ud, men det må være disen som legede kispuds.
I mosen var sortstrubet bynkefugl stadig på plads og musvågen sad på sin pæl.
Lidt vest for jordhule branddam var en meget sløv lille vandsalamander ved at passere vejen. Den var godt nok stiv som en gren, men så ud til at være i live.
I dag d. 18. februar er der kun 10 dage til ringmærkningssæsonen begynder, og med det fantastiske vejr begyndte jeg opstillingen af net, mens musvitterne underholdt mig med deres sang.
Lille Vandsalamander 20190218 110524

Lille Vandsalamander

Opstilling af net 20190218 144958

Klar til netopstilling

 

 
 

Sortstrubet Bynkefugl ankommet

søndag 17. februar 2019
En rolig dag
af Bent Jakobsen

Med en jævn vind fra sydvest og stadig meget mildt efter årstiden føltes det som marts vejr. Artssammenhængen fortæller dog at det er det ikke endnu.
På foderpladsen var der en ny besøger i dag, da en spurvehøg satte sig godt skjult i buskene lige ved siden af.
Stadig pænt med måger på stranden 1900 sølvmåger, 210 stormmåger men kun 4 svartbage, selv om der blev kigget godt efter dem. En enkelt sølvmåge blev aflæst.
7 spidsænder kom trækkende mod syd, som jo er normalt for svømmeænderne her om foråret.
I mosen var en ny gæst dukket op i form af en sortstrubet bynkefugl og musvågen sad på in sædvanlige pæl.

Bent Jakobsen

Aflæsning af 7 Sølvmåger

fredag 15. februar 2019
Mange turister
af Bent Jakobsen

Fantastisk dag med varme og solskin hele dagen. Må jo nok gentage mig selv. Med temperaturer op til 11 grader, dog ikke i Blåvand, føles dagene som totalt forår. Der mangler bare de store præstekraver, sildemågerne og splitternerne. Vinden svag fra sydøst og sigtbarheden 1-5 km. Og i Blåvand kom temperaturen ikke over 5 grader, men solen varmede igennem.
Ikke så mange måger på stranden som de foregående dage; men først på dagen var det muligt at foretage aflæsninger. Da først de mange turister begyndte at ankomme til stranden, måtte håndklædet kastes i ringen. Løse hunde og turister som syntes det var morsomt at få mågerne på vingerne, så man kunne filme børn eller konen løbe mod flokken og få dem på vingerne.
Det blev da også til 7 aflæsninger inden ragnarok begyndte.
Og der er allerede kommet tilbagemelding på den ene. En adult sølvmåge ringmærket i Vest Agder i Norge som unge d. 28/6 2007. Dvs at den er knapt tolv år gammel.
Ellers ikke de store afvigelser fra den forgangne tid. Antallet af Sølvmåger gået lidt tilbage og så lykkedes det kun at finde fire Svartbage. Også Stormmågerne har forladt området. Derimod sad Musvågen samme sted.
Et enkelt net var åbent i en time, men pga solen kunne fuglene se nettet, og det blev kun til en Kvækerfinke ringmærket.
Men ellers begynder de yderste klitter at ligne Sahara, idet sandet fyger kraftigt pga slid fra turisterne. Indsatsen for at få mange turister i skuldersæsonen er ved at sætte sit præg på Blåvandshuk.

DSCN7476

DSCN7470

DSCN7480

De første fugle ringmærket

onsdag 13. februar 2019
Endnu flere måger
af Bent Jakobsen

Foråret fortsætter. I dag med en jævn vestlig vind lidt sol men lige inden middagen kom tågen ind fra havet. Den forsvandt dog igen. Stadig varmt.
Var der mange måger på stranden var der endnu flere i dag. Der kommer også en del opskyl ind, så de er meget aktive fouragerende, og mange af dem henter knivmuslinger på det lave vand, hvor de skyller rundt.
7500 sølvmåger og 110 svartbage med flest syd for pælerækken. Heldigvis bliver det lavvande i løbet af formiddagen, så når mågerne skal hvile mellem fødesøgningen flyver de ud på revlerne og står i fred og ro. Det gav lidt færre stormmåger i dag, men stadig mange af disse i brændingen nord for pælerækken.
Det blev også til 520 sandløbere, som lever af resterne i mange af muslingerne.
I dag sad musvågen på samme pæl som i går, så det var da godt jeg så den flyve lidt i går, så er den i hvert tilfælde ikke udstoppet.
Så var det dagen, hvor jeg for første gang åbnede et net ved foderpladsen. Det gav da 6 ringmærkede fugle: solsort 1, bogfinke 3, kvækerfinke 1 og skovspurv 1. I alt 6/ 4 arter. Derudover var der to aflæsninger af en musvit og en rødhals ringmærket sidste år.
I dag fik vi også en genmelding af en skovsneppe som vi ringmærkede d. 4. november 2018. Den blev skudt d. 5. februar 2019 ved Falkirk i Skotland 751 km væk og 3 måneder efter mærkningen.

DSCN7458

Bent Jakobsen

Mange mennesker og fugle på stranden

tirsdag 12. februar 2019
Forårsvejr
af Bent Jakobsen

Utroligt vejr. Stille vestlig vind med sol om morgenen men i løbet af dagen tiltagende skydække. Temperaturen ligger ret stabilt på 5 grader, og med den svage vind føler man sig hensat til marts måned. Bare ikke en marts som sidste år, som var utrolig kold.
Mågerne ligger i mængder på vandet meget tæt på kysten, men også mange fouragerer lige i strandkanten. Det må være et skue for alle de turister, som er på stranden her i vinterferien. 6000 sølvmåger, 90 svartbage og 500 stormmåger og de er meget urolige. Mellem mågerne løber også 280 sandløbere.
Ederfuglene var nemme at se på det rolige vand og 260 rastede og 24 var sydtrækkende.
En adult sule lå på vandet, men lettede og fortsatte sit træk mod nord og samme vej fløj også 7 mørkbugede knortegæs.
I mosen sås en spurvehøg han og musvåge fra i går havde nu fundet sig en pæl at sidde på.
Det store slid på klitterne og sandfygningen sætter nu sit præg på områdetDSCN7456, hvor sandet flytter sig om på læsiden (østsiden) af klitterne.

Bent Jakobsen

 

Mange måger på stranden

mandag 11. februar 2019
En almindelig dag på kontoret
af Bent Jakobsen

En kraftig blæst fra nordvest betød at vandet var meget uroligt, og det var vanskeligt at se ænderne. Da der desuden ikke var mange skyer på himlen var lyset meget dårligt.
En enkelt sanglærke trak ud over havet og på stranden var der mange måger, især stormmåger som fouragere lige i strandkanten eller i brændingen nord for pælerækken. Det blev til ikke mindre end 500 og 3000 sølvmåger. En sølvmåge blev aflæst med gul VHNB, vist en gammel kending.
Ved Sabinebunkeren rastede 3 snespurve.
Mosen er meget tom for fugle i øjeblikket, men i læ af den store pilebusk ved Jordhulevej sad en musvåge og nød solens varme stråler.

Bent Jakobsen

En duft af forår

fredag 8. februar 2019
Nu kommer lærkerne
af Bent Jakobsen

Vejret stadig meget blæsende i dag fra syd og sydvest, men varmt med op til 7 grader. Over middag regn.
Stadig ikke de store ændringer i fuglene på stranden. Ret tæt på kysten ligger stadig 350 sortænder iblandet lidt ederfugle og havlitter. Ederfuglene kan også godt lide at ligge i revet hvor vandet er mest uroligt, hvor der lå over 100.
To sanglærker trak mod syd og fortsatte ud over havet, og det lugter da lidt af forår, men også sølvmågerne begynder at anlægge deres hvide hoved som i yngledragten.
Ret tæt på kysten lå en lomvie. Den så ikke olieskadet ud, men den har uden tvivl har noget i fjerene, da den konstant lå og pudsede sig.

DSCN7443

DSCN7445

DSCN7454

Bent Jakobsen

Opfølgning på starten af februar

torsdag 7. februar 2019
Aflæsninger og vores nye ringmærkere
af Bent Jakobsen

 

Her følger en lille opdatering for begyndelsen af februar.
Det startede ret køligt med frost om natten, men de seneste tre dage op til d. 7. februar meget mildt med op til 7 grader, men også rigtigt meget nedbør i form af regn.
Med kulden kom der også en del stormmåger ud til Hukket velsagtens pga sne og frost på markerne og d. 1. februar sås 100 aktivt fouragerende.
Og så er det ikke hver dag man i februar måned kigger på ben på stranden. Men det blev der gjort denne dag, og det var utroligt at se alle de nuancer, som benene på stormmågerne har. Det var helt fra det orange til det blegt irgrønne.
To stormmåger og en sølvmåge blev aflæst på deres ringe. Vi har fået tilbagemelding på den ene.
Stormmåge E92T er en stormmåge som vi aflæste på stranden d. 1. februar.
Fuglen er ringmærket d. 22. februar 2013 ved Westerpark i Holland som i sit 2. kalenderår. Det vil sige at den er knapt 6 år gammel. Det er 410 km fra mærkningsstedet.
I dag fik vi melding fra Zoologisk Museum om en skovsneppe ringmærket d. 4. november blev skudt ved Gråsten d. 18. januar.
Lidt fodring i haven giver lidt fugle at kigge på. Det være sig, Jernspurv ,Solsort, Rødhals, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønirisk, Skovspurv og Musvit.
Her er to ud af de tre Solsorte med ring og også en Grønirisk bærer ring.
Og så er det med glæde at vi kan meddele at ringmærkningen i marts måned bliver dækket af Tim Micallef fra Malta, og som har været ringmærker i Falsterbo i en årrække.
April – 15. juni bliver dækket af Morten Jenrich Hansen, som også er en erfaren ringmærker, og har ringmærket i bl.a. i Skagen, Nr. Lyngvig, Fanø og Brabrand sø.
Vi glæder os til sæsonen starter op d. 1. marts og byde vores ringmærkere velkommen.
Og så er Henrik Bøhmer ny mand i Blåvandgruppen og herfra skal lyde et stort velkommen.

stormmager DSCN7434

Bent Jakobsen

 


1