Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (169)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (4)mar. (31)apr. (30)maj (30)juni (15)juli (19)aug. (21)sept. (19)

torsdag 19. september 2024
af Lærke Winding

Træk:

Vi vågnede op til et meget diset vejr, og sigtbarheden var meget dårlig - vi kunne på intet tidspunkt se nogen af vindmøllerne. Det forekom os derfor usandsynligt, at vi fuglemæssigt ville kunne slå de forrige (og bestemt heller ikke fantastiske) trækfugledage. 

Vores teori holdt stik, og vi fik hverken store tal (udover de mange mange sultne myg!) eller noget synderligt usædvaligt at se (eller høre). Over havet så vi sortand, pibeand, krikand, ederfugl, toppet skallesluger, fløjlsand, sule, fiskehejre, rødstrubet lom, knortegås (både mørk- og lysbuget), skarv, strandskade, hættemåge, split- og fjordterne. Blandt småfuglene havde vi skærpiber, eng- og skovpiber, gul-, hvid- og bjergvipstjert, stær, bogfinke og grønsisken. 

Folk på stationen: Hannah, Michael, Louis, Lærke og David 

 

Månemorgen

onsdag 18. september 2024
af Louis Poulsen og

Træk:

457730445_840217351577210_5630314666654704435_n.jpg

Foto: Louis Poulsen

En aftagende supermåne som jeg vist læste at det var i dag, kunne ses gå ned i vest ud for hukket, og var meget smuk sammen med den lave dis der lå over havet og omkring fyret ved solopgang.

Der var helt klart mere måne end der var fugle på hukket i dag, men der skete alligevel noget mere end igår..

460342054_1251775152627377_1189262569014723723_n.jpg

Foto: Louis Poulsen

Personligt var højdepunktet at der endelig kom lidt gang i trækket af Pibeænder, ikke vanvittigt, men omkring 400 kom forbi, og pyntede på et ellers ret fugle tomt hav.

I luften var der ret stille men et par enkelte Bogfinker og en Kvækerfinke røg igennem samt 3 stks. Bjergvipstjert. Den bedste småfugl blev dog en ret tidlig ankomst af Bjergirisk, som vi normalt først ser senere på sæsonen.

Ringmærkning:

 

Folk på stationen: Freya, Hannah, Michael, Louis og Lærke.

Flot vejr over hukket

tirsdag 17. september 2024
Flot vejr er dog ikke altid godt "fugle vejr"
af Louis Poulsen og Freya Mørup-Petersen

Ringmærkning:

Dagen i dag bød på en del fugle, hovedsageligt Rødhalse. Allerede mens jeg var ved at åbne et net i stationshaven, gik en Rødhals i nettet, jeg stod med og fik en ring med på rejsen. I alt blev det til 17 Rødhalse i dag og da jeg kiggede på sæsontotalen, kunne jeg se, at vi de sidste par dage har ringmærket over 70 Rødhalse. Derudover kom der en tysk radiojournalist, som ville interviewe Hannah og spørge ind til ringmærkning. Det var op af formiddagen, så der var ikke så mange fugle, men vi fangede en Broget Fluesnapper, som Hannah ringmærkede og formidlede om. Vi har ikke set så mange af dem de sidste par dage, da de næsten er trukket alle sammen og da denne havde masser af fedt, var den også klar til trækket og tager nok afsted i nat. 

Hen af formiddagen kom Michael von Beveren, som har ringmærket her i foråret og skal ringmærke her de næste par uger. Jeg tager hjem i morgen efter nogle gode dage på Blåvand Fuglestation.

Træk:

En lidt stille dag på hukket, hvilket dog ikke var den helt store overraskelse da vinden var svag og fra nord, hvilket ofte betyder ret få dagtrækkende fugle. Det var dog ikke helt tomt og der var trods alt noget at kigge på det meste af tiden. Lidt Bogfinker kom der, de fløj dog bare mod nord allesammen, ligesom de fleste andre af småfugle gjorde idag.. bla. 5 Bjergvipstjerter hvor 3 af dem kom i samlet flok.

Over havet skete der endnu mindre end over land, 69 Rødstrubede Lommer var nok højdepunktet, samt enkelte Pibeænder, som vi forhåbentlig snart for at se i noget større antal..

Vi sluttede af med en ung Rød Glente som kom meget fint lige forbi os og mod syd, det er ikke hverdagskost med Rød Glente på hukket, det høre mere til den østlige del af landet med trækkende Røde Glenter. Af andre rovfugle kom også en Dværgfalk, som selvfølgelig også altid hjælper på stemningen;)

 Folk på stationen: Freya, Hannah, Michael, Louis og Lærke.

God stemning på Hukket

mandag 16. september 2024
af Freya G. Mørup-Petersen

 Ringmærkningen

Efter gårsdagens konklussion på, at ringmærkningsdagens succes var uforudsigelig på baggrund af vejrudsigten, åbnede Hannah og jeg net i uvished om, hvad dagen ville bringe. Enkelte Sangdrosler trak over men ellers var der stille. Da vi gik ud på første runde, var den lokale Gærdesmutte begyndt at synge og Engpibere trak over, men i nettene var der kun fire fugle i alt. En af fuglene var dog en relativt sen Gærdesanger med en høj fedtscore, klar til dens lange rejse sydpå. Det bliver måske også den sidste Gærdesanger, vi ser i år.

460348631_844160434587746_9082076459695145764_n.jpg

Gærdesanger 2k+

Anden runde var tom og derfor besluttede vi os for at dele os op og skiftes til at gå runder. Der havde luret lidt regn på radaren, som nok satte en stopper for småfugletrækket, men selve regnen var kun let støvregn, hvilket fik lidt fugle til at gå ned i haverne. På en af Hannahs runder var der en Sortmejse og på en af mine runder var der en Gulspurv, så det var en fin variation af arter.

459100638_537436281975901_5991417928446264159_n.jpg

Gulspurv 1k han

I alt kom vi op på 14 fugle, hvor 11 var nye og 3 var genaflæsninger.

Trækket på Hukket

458945056_1264225421427146_6065910137966742754_n_1.jpg

Idag var der svag til let vind og 16* fra morgenstunden. Lærke og Louis de nye observatører og jeg var spændte på hvad dagen ville bringe af trækfugle. Formodningen om at vadefuglene heller ikke med dette vejr ville trække, viste sig at holde stik. En enkelt lille kobbersneppe og 12 strandskader rastende på sandfladerne var alt vi obsede.

Den første halve time gav en del travlhed. 5 andearter med 1-cifrede tal og  250 sortænder.

Den næste  halve time kom havgusen rullende og trækket gik helt istå. Vi 3 observatører fandt regntøjet frem og afventede bedre sigt. Dog blev der obset 11 krikænder inden alt blev gråt i gråt.

Fra kl. 8-9 :  Der blev obset 8 lysbugede knortegæs, 11 stære og 51 engpibere. Fra kl. 9-10 : Der blev obset 80 pibeænder, 12 suler 15 krikænder og en enkelt hedelærke.

Rødstrubet lom 14, sule 14, knortegås lysbuget 8, pibeand 108, krikand 30, ederfugl 2, sortand 1235, fløjsand 14 toppet skallesluger 22, splitterne 22, fjordterne 2, hedekærke 1, landsvale 9, skovpiber 1, engpiber 84, skærpiber 1, hvid vipstjert 1, stær 11, bogfinke 13, gråsisken 1, rørspurv 1.

 460337289_501710172709196_600795683501016047_n.jpgDet har været en stor og lærerig oplevelse at være trækfugle-observatør på Blåvand Fuglestation. At stå dagligt i 3 timer og observere fugletrækket over havet og indimellem også obse på trækket inde over klithedens grønne bakker på et af de bedste udsigtspunkter i landet har været et privilegie. Lyset og vejrets skiften gennem dagen er en helt særlig oplevelse her ved Vesterhavet. 

Mødet med de dedikerede folk omkring Stationen blandt andre Henrik Böhmer, Bent Jakobsen og John Frikke har været en meget positiv oplevelse. Tak for hjælp og vejledning.

Sidst men ikke mindst har mødet med de unge mennesker på stationen været opløftende. Freya, Hannah, Taima, Louis og Lærke. At være i selskab med så dygtige og dedikerede ornitologer har været inspirerende. At vi også har slappet af i hinandens selskab, hygget og grint har gjort at dagene er fløjet afsted. En varm tak til jer.

Brian

 Folk på stationen: Brian, Louis, Lærke, Freya og Hannah

Vejret er en gåde

søndag 15. september 2024
af Freya G. Mørup-Petersen

Ringmærkningen

Med udsigt til en standard med meget lidt vind efter en vindstille nat med skyer havde Hannah og jeg høje forhåbninger til dagen i dag efter de sidste to dage med tiltagende antal af fugle og disse forhåbninger blev kun forstærket af, at vi begge hørte flere Sangdrosler og Rødhalse, da vi åbnede haverne. Desværre blev vores forhåbninger hurtigt skudt ned af to meget stille runder og da tredje og fjerde netrunde var tomme, besluttede vi os for at gå runder på skift. Vi har dermed også kommet til den konklussion, at det er uforudsigeligt, hvorvidt en ringmærkningsdag bliver god basseret på vejrudsigten. Efter de sidste par dages standarder og vejrudsigter, som har været variende og givet vidt forskellige fangsttal, må vi indse, at vejr og ringmærkning er en evig gåde.

Dagen var dog ikke helt håbløs, da vi kom op 22 fugle i alt, hvor 19 var nye og 3 var genaflæsninger og iblandt disse fugle fangede vi en fin Stor Flagspætte, som var ny mærkningsart for Hannah og en Sortstrubet Bynkefugl, som var ny mærkningsart for mig.

458497159_1057879239368987_7425850516346177942_n.jpg

Stor Flagspætte 1k han - en noget hakkende fugl at stifte bekendskab med!

459013563_519581944148457_5094764752180460836_n.jpg

Sortstrubet Bynkefugl 1k hun - de holder til ved kommandobunkeren, men undgår oftest nettene

Hvorvidt vi får en travl dag i morgen eller en af de mere stille dage, må tiden vise.

Trækket på Hukket

458471916_1871811963317058_1211232034432565232_n_1.jpg

Louis klar til 3 timers obs

Trækket på Hukket

Svag nordvestlig vind og 16* var starten på en forrygende obserdag. Idag med min morgenfriske afløser Louis. Han skal være observatør på Blåvand Fuglestation til den 15. november. 

Den første time trak  hele 1410 engpibere og 1780 sortand, så der var  gang i tælleapparaterne. Nævnes skal også 61 pibeændder, 2 lysbugede knortegæs og 9 ederfugle-hanner.

I den næste time aftog trækket af sortand til 521 hvorimod engpiberne nærmede sig tallet for foregående time: 1300. Den sidste time trak 765 engpibere og 321 sortænder mod syd.Træktallet for rødstrubet lom var også pænt nemlig 50 for alle 3 timer.

Vadefuglene var som igår ikke i træk-humor og opholdt sig på sandfladerne. Uden de 4  arter af rastende vadefugle kom vi op på 22 arter af trækfugle heraf 8 var spurvefugle.

En god dag.

Rødstrubet lom 50, sule16, fiskehejre 5, knortegås lysbuget 2, pibeand 61, krikand 25,spidsand 1, ederfugl 9, sortand 2540, fløjsand 1, toppet skallesluger 16, spurvehøg 1, strandskade 5 R, strandhjejle 3 R, sandløber 3 R, lille kobbersneppe 8 R, hættemåde 22.Stor flagspætte 1 trækforsøgende. sanglærke 2, engpiber 3475, bjergvipstjert 4, stær2, bogfinke 20, kvækerfinke 2, grønsisken 22, rørspurv 1. 

Brian

Folk på stationen: Hannah, Louis, Freya og Brian

 

 

Så er efteråret skudt i gang!

lørdag 14. september 2024
af Freya G. Mørup-Petersen

Ringmærkningen

Da vi åbnede net i dag var det dødstille. Normalt plejer man at kunne høre lidt Rødhalse eller Sangdrosler kalde, når man åbner net, hvilket giver forhåbning for dagen, men i dag var der ikke en eneste fugl, der kaldte og det eneste, der kunne høres, var de sagte bølger og krondyrenes brølen. Det gjorde, at Hannah og mine forhåbninger var lave og vi aftalte, at skiftes til at gå runder, hvis nettene var tomme. Heldigvis viste det sig hurtigt, at det ikke blev tilfældet.

Første runde gav 19 fugle, hovedsageligt Rødhalse og dermed var dagen godt i gang. På trods af en del skyer, kom solen frem på en vild, blå septemberhimmel med en frisk brise fra vest og der kom flokke af Engpiber, Bogfinke og Grønsisken over os - en god indikator på, at efteråret for alvor et skudt i gang. Dagen var igen i dag domineret af Rødhalse, da vi fangede 18, men vi havde også en del Jernspurve og Bogfinker. To Skovspurve besøgte også nettene i haven og fik en ring på af Hannah. Derudover havde vi en enkelt Havesanger i anden runde med en vægt på 24,5 gram og en fedtscore på 7 - den var absolut klar til sin lange rejse til syd for Sahara.

089d67f4-6998-4748-9886-a218b082781e.jpg

Havesanger 1k - måske årets sidste?

Vi kom i alt op på 43 fugle, hvor 38 var nye mærkninger og 5 var genaflæsninger, så dagen var bestemt godkendt. I morgen bliver der let vind fra sydvest efter en storset vindstille nat, så det bliver spændende at se, hvilke fugle, dagen vil byde på.

5ba15e4a-73d5-4ca7-836c-ee5928d11a07.jpg

Det skrå net i Fyrhaven var godt i dag - på denne runde var der 3 Jernspurve og 3 Bogfinker i nettet

Trækket på Hukket

Let nordlig vind betød at Ikke en eneste vadefugl kom på vingerne. Strandskade, præstekrave og islandsk ryle rastede det meste af tiden på sandfladerne udfor observations-posten. Lille kobbersneppe og sandløber fouragerede en stor del af tiden. Sortænder var på vingerne fra morgenstunden, og der var både et pænt syd-gående træk og nord-gående træk.

Op af formiddagen trak to spurvehøge mod syd. Solen brød først for alvor frem kl. 09.20.

Rødstrubet lom 10, sule 4, skarv 16, krikand 7, sortand 534, fløjlsand 1, toppet skallesluger 2, spurvehøg 2, strandskade 59, stor præstekrave 1, islandsk ryle 6, sandløber 33, lille kobbersneppe, alm. kjove 2. 

458328870_1180911936454217_3818776153374960464_n.jpg

Sidste dag som ene-observatør på Hukket

Her til aften ankom Louis, som skal deltage i trækopsen de næste to måneder.

Brian

Folk på stationen: Freya, Hannah, Loius og Brian

Rødhalse, rødhalse og atter rødhalse

fredag 13. september 2024
af Freya G. Mørup-Petersen

Ringmærkningen

Efter gårsdagens noget stille standard med 8 fugle, hvoraf 6 var nye og 2 var genaflæsninger, havde hverken Hannah eller jeg høje forhåbninger til i dag, da vindretningen var nordnordvest og styrken over det, der normalt er godt. Natten havde dog været vindstille og med en del regn, hvilket kan give fald i småfuglene, så vi håbede på, at komme op på i hvert fald ti fugle i dag.

Første runde startede med i alt 12 fugle, 11 Rødhalse og en Sangdrossel og dermed vidste vi godt, at rødhalsetrækket var gået i gang. Dagen forløb ganske udemærket med fugle på hver runde og vi nåede op på 32 fugle, som alle var nye fangster delt over 6 arter. I går var vi også oppe på 6 forskellige arter, så i dag må man tale om kvantiteten over kvaliteten. Hannah og jeg var begge begejstrede for de mange Rødhalse, som var kommet ind i løbet af natten. Vi kom op på 26 ringmærkede Rødhalse i dag og da sæsontotalen lå på 13, er den nu blevet tredoblet. Alt i alt har det været en ganske udmærket dag for ringmærkningen i dag og vi håber at se flere Rødhalse i morgen.

92b8911e-c30f-4ac5-a96d-09234ff908f3.jpg

Alle dagens Rødhalse var 1k

Trækket på Hukket

På Hukket generelt en stille dag. I det sidste kvarter før ophør af Træktælling standardtid 4 kjover de 3  helt tæt på i et perfekt lys. Et skønt syn.

De sædvanlige 5 vadefuglearter: Strandskade 30, islandsk ryle 26 alee 1K, sandløber 59, lille kobbersneppe 11 alle 1K og stor præstekrave 3.

3 andearter: Sortand 148, krikand altid i følge med sortand 22 og fløjlsand 1.

Rødstrubet lom 12, sule 4, skarv 4 og fiskehejre 1.

Brian

 

Folk på stationen: Freya, Hannah og Brian

Kølig morgenluft og regnvejrs-skyer

torsdag 12. september 2024
Få trækfugle den første time.
af Brian Ytzen Juhl

 458116534_1055190839325365_1013444370943269868_n.jpg

Regnvejrskyerne trak udenom

En kølig morgen-luft,men kun jævn vind og heldigvis trak regnskyerne udenom Hukket. Den første time trak 5 vadefugle: Sandløber, strandskade, alm ryle, stenvender, og lille kobbersneppe. Rødstrubet lom, skarv og gul vipstjert.Den næste time brød solen gennem skyerne, og udover de nævnte arter spidsand og islandsk ryle,trak der ved 8-tiden en flok på 17 engpibere ud over havet,

Den sidste time kom yderligere sule, gravand, krikand,  fløjlsand, stor præstekrave, hvid vipstjert og ikke mindst yderligere hele  85 engpibere til. Dagens total for engpibere:102.

En god dag på Hukket. 

Folk på stationen: Hannah, Freya og Brian

 

Rødstrubet Lom kom som perler

onsdag 11. september 2024
af Brian Ytzen Juhl

Ringmærkningen

Lidt ringmærkning blev det da til i dag, men vi kunne godt regne ud, at det ville blive en tynd sjat fugle med vejrudsigten. Derudover dukkede der korte, men kraftige regnbyer op på raderen, hvilket resulterede i, at vi måtte lukke kl 10.45, altså to timer før normalt. En standard blev det dog stadig til med 11 fugle i alt, hvor ni var nye og to var genaflæsninger. Mest overraskende var en Engpiber i første runde, en fugl, der sjældent går ned i haverne.

Trækket på Hukket

457732228_3896109447333254_6475848433336193247_n.jpg

                                                           Havet viste stadig tænder

Stadig en frisk vind fra nordvest og få trækkende fugle. Solen varmede observantens ryg fra kl 0745.  i observationstiden kom en jævn strøm af Rødstrubet lom: 39!   Strandskade:44, Hættemåge 28,  Sandløber:16, Sortand 183.

Resten 1-cifrede tal. Skarv 7, spidsand, islandsk ryle  alm ryle alle 6, sule 4, krikand og toppet skallesluger 2  og splitterne, alm kjove og fløjlsand 1.

 

Folk på stationen: Freya, Hannah og Brian

Havfugle i den hårde vind fra nordvest

tirsdag 10. september 2024
af Brian Ytzen Juhl

Ringmærkning

På grund af hård kuling fra vest og kraftige regnbyer fra tid til anden, har det ikke været muligt at ringmærke. Freya havde en aftale i Brørup i dag, imens Hannah tog ud på Hukket med Brian i håb om et par stormfugle.

Om aftenen tog Hannah og jeg ud på aftenfangst, som hvilket gav en Stor Præstekrave, der gik rundt på grusvejen langs mosen.

1bdd2506-e5c0-4ea4-80a1-db14ca50e46e.jpg

Stor Præstekrave 1k. Arten er ikke fanget på fuglestation før i år, hvor den hollandske ringmærker Michael ringmærkede en del fugle i løbet af forårssæsonen

Trækket på Hukket

Så kom vejrskiftet med en frisk vestenvind, der blæste sommeren væk. Ringmærkene satte ikke net op idag pga. af for medet blæst. Hannah deltog i obsen på Hukket. Den første time var forrygende med rødstrubet lom, sule, skarv,  fløjsand og masser af sortænder. Dertil kjover,strandskader og en stenvender.

458489345_1030281431805814_2632131702220274451_n.jpg

Dramatiske skyer og regnbue

Lyset blev rigtig godt indimellem, når skyerne skiltes. Vi obsene 8 lysbugede knortegæs på 300 meters afstand i det flotteste lys på vej mod vinterkvarteret i vadehavet efter den lange rejse fra Østgrønland eller Svalbard. Hannahs første obs af arten, så hun blev ret glad.

458273772_1034626254633081_7984525309643568629_n.jpg

Hannah på obspost i strid vind

Op af dagen blev 1 lomvie 1 mallemuk og en kaspisk måge obset.

Rødstrubet lom:16. Mallemuk , 1Alm kjove 8, Sule16, lomvie 1, skarv 1525,knortegås 11, krikand 2, sortand 416, fløjlsand 3, strandskade 103, islandsk ryle 9, sandløber 21, lille kobbersneppe:2 1K 

Brian

Folk på stationen: Brian, Hannah og Freya

 


1   |  2     NÆSTE