Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (60)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Koldt og blæsende

søndag 14. juli 2019
af David Manstrup

Vinden var i nordvest og var tiltaget i styrke op til 8 ms, med vinstød op 11 ms. Temperaturen var faldet en smule, og lå på 13 grd, hvilket føles væsentligt koldere på grund af den kraftige vind. Der var igen fyldt med skyer - 8:8, og sigten var en anelse bedre end i går på omkring 15 km. 

Igen en meget stille affære. Morgenobsen fylder ikke engang 2 sider i notesbogen, på trods af at der skrives i intervaller. Den klart mest dominerende vadefugl var ganske forventeligt Strandskade, som der spredt kom lidt flokke af. Da obsen var slut, lå dagstotalen på 118 stks. Alene med den total, var dagen jo bedre end i går, med hensyn til totalen af trækkende vadefugle. Men der kom så til gengæld næsten intet andet. Det lykkedes med hiv og sving at få en Brushane i bogen, som kom hurtigt mod nord i bølgerne. Men ellers kunne dagen ikke byde på noget som helst. I et rutinetjek af måger, sås en flot adult Dværgmåge som det meste af morgenen rastede sammen med flokken af Hættemåger. 
Jeg blev nød til på grund af vinden, at stå ved skuret, hvilket bestemt ikke er et særligt godt sted at stå. Sigten mod nord er meget begrænset, på grund af skurets placering. Men da der var sandfygening i luften, samt at der jævnligt kom regnbyger var det nærmest det eneste valg. I kraftig nordvestenvind mangler vi i den grad et ordentligt læsted, med godt vy.. Selv sabinebunkeren er ikke optimal i lige netop den vindretning. 

I morgen kalder arbejdet, og jeg kommer ikke herud inden da. De lover også præcis samme vejr som i dag, bare med mere blæst. Så det bliver formentlig en stille morgen herude, men som så ikke bliver dækket desværre.

DMA.

Nordenvinden terrorisere fortsat

lørdag 13. juli 2019
af David Manstrup

Vejr: Vinden var i nord og det blæste 5 ms. Temperaturen lå på 15 grd. Der var overdækket med skyer og sigten lå på omkring 10 km. 

I modsætning til i går, var det dejligt at kunne se noget. Det meste af tågen var lettet, og i dag var muligt at se havet. På trods af den bedre sigt, var der stadig ret stille over havet. Nordenvinden gør det svært for os for tiden, og den har efterhånden været konstant hele juli lige med undtagelse af i går. Dagen bød på meget få vadefugle, hvor kun enkelte rødben, hvidklirer og en Islandsk ryle sås. Der var også lide bevægelser i de Toppet Skalleslugere, hvor 33 sås flyve syd i løbet af morgenen. Morgenobsen var squ lidt kedelig, og der går lang tid med at finde meget få fugle.
I blandt vadefuglene kom mere overraskende pludseligt 6 Pibeænder, som ikke er så talrige i julimåned. Derudover bød obsen også på en Gul Vipstjert, hvilket heller ikke er så taltig i Blåvand i juli. Fuglen landet på stranden kortvarigt, hvor den sås fint, inden den fortsatte nordpå.

I morgen loves der kraftig nordvestenvind, så det bliver nok også en stille dag.

DMA 

Efterårets første kjove

fredag 12. juli 2019
Vindstille og tågedis
af Bent Jakobsen

En vejrmæssigt helt utrolig dag med nærmest vindstille 1,7 m/s. Men det betød også at sigtbarheden var ret ringe med kun 500 m i begyndelsen af morgenobsen stigende til 1-3 km senere. Med det vindstille vejr var det fantastisk at se en helt blank vandflade, hvor himmel og vand gik ud i et. Temperaturen ligger stadig i den lave ende for en sommertemperatur. Det stille vejr varede ved hele dagen.

David Manstrup deltog i morgenobsen, som var noget stille i det første stykke tid på grund af tågen. Så i starten sås overhovedet ingen trækkende fugle. Så kunne vi heldigvis muntre os med nogle af de rastende vadefugle, idet der gik en flok på i alt 60 almindelige ryler på revlerne. Så det blev til i alt 109. Efterårets første trækkende store præstekraver med 9 sås også ligesom den første stenvender lige var nede og stå på revlerne. Det var i øvrigt noget som kendetegnede de trækkende fugle i dag, at mange af dem landede kortvarigt på revlerne inden de fortsatte.
En almindelig kjove hyggede sig lidt med hættemågerne og indimellem hvilede den sig på revlerne, men den forsvandt til sidst.
Pga det fantastisk stille vejr besluttede jeg at observere lidt længere tid end morgenobsen, hvilket dog ikke gav meget. To suler lagde lige vejen forbi ret tæt på, da de åbenbart havde registreret at der var gang i fiskende måger ret tæt på kysten.
Selv om vejret var perfekt lykkedes pga sigtbarheden ikke at få tal på sortænderne i dag.
Jeg tager til København i morgen hvor David så tager morgenobsen lørdag.
Vendehalsene ved stationen har ikke givet livstegn fra sig meget længe, så tror ikke de har ynglet herude i år. Til gengæld har jeg været i jævnlig forbindelse med en sommerhusejer på Hedetoftevej i Blåvand, som har haft vendehals ynglende. Han kunne i forgårs fortælle, at nu var ungerne fløjet fra reden.

Endelig vadefugle

torsdag 11. juli 2019
Og regnvejr
af Bent Jakobsen

DMI hjemmesiden er åbenbart delvist brudt sammen. Jeg kan i hvert fald ikke få data ned. Men endnu mindre vind end i går og så var den drejet i sydvest og vel helt nede på 3 m/s. Om morgenen regn som ophørte ved 5 tiden men begyndte så igen ved 7 tiden, så der kom to timers obs i bogen. Med regndisen var sigtbarheden også begrænset til 1-3 km.

En utrolig mærkelig morgenobs. De første tre kvarter var en ørkenvandring og nærmest ikke en fugl rørte sig. Ikke engang flyvende sortænder sås.
Men pludselig som ud af det blå kom så en flok strandskader og en flok på 20 islandske ryler. Og så kom der faktisk vadefugle de næste halvanden time.
Når man ser disse flokke af vadefugle passere i fuld fart er det fuglenes svar på formel 1. Det skal gå tjep når de skal tjekkes.
Så det blev den første rigtige vadefugledag i dag med strandskade 31, småspove 1, storspove 2, lille kobbersneppe 2, islandsk ryle 22, sandløber 1, almindelig ryle 76, hvidklire 1, rødben 5.
Vinden var jo ret svag i dag så fra den store klit kunne ude bag revet tælles ca. 9000 sortænder. Forholdene bliver uden tvivl bedre i morgen, så det bliver muligt at få et mere nøjagtigt tal.

Lys over havet. 20190711 115233

Fantastisk lys over havet i dag

De stemmeaktive terner er det rigtige Blåvand

onsdag 10. juli 2019
Første dag i juli uden kraftig vind
af Bent Jakobsen

Godt nok var vinden stadig nordvest, men den var nu helt nede på 6,1 m/s, så efterårstendenserne fra de foregående dage er nu afløst af tålelige forhold. Sommertemperaturen er stadig ikke noget at skrive hjem om med 12 grader, men hellere 12 end 40 grader, som de har i Sydeuropa. Med et skydække på 2-3/8 varmede solen ligeledes, så det var et helt nyt liv at være på morgenobs denne dag.
Sigten var som sædvanlig god med +30 km.

Dagens nye juliart var en toppet lappedykker som trak nord, og en tårnfalk gjorde trækforsøg. Ellers var det stæreflokke som var mest iøjnefaldende i dag med i alt 430 trækkende ud.
Der var slet ikke den aktivitet i sortænderne som de foregående dage, hvilket nok skyldes den noget svagere vind. Men der lå stadig rigtig mange uden for revet. Vi må håbe på meget svagt vind en af de kommende dage, så der kan komme et mere nøjagtigt tal på flokken.
Mågerne stod rigtigt godt i dag og rimeligt samlet, da tidevandet passede. 200 hættemåger fouragerede aktivt i nogle af de lave vandsamlinger, mens 130 sildemåger hvilede. Så er det gamle Blåvandshuk ved at vende tilbage med de hæst skrigende splitterner og de lidt mere lavmælte fjord/havterner stående på revlerne. I alt 63 og 25. Derimellem 6 dværgterner.
Med det fantastiske vejr og svage vind var det muligt at åbne lidt net i stationshaven i nogle timer hvilket gav 15 ringmærkede fugle aflæsninger (): gulbug 1, gærdesanger 1, tornsanger 2, gransanger 1, løvsanger 1, fuglekonge 1, tornirisk 4, lille gråsisken (1), gulspurv 4.
Den lille gråsisken var ringmærket i maj sidste år.
Under mærkninger sås en overflyvende kernebider.
Fyrhaven blev ikke åbnet, men nettene blev tjekket for at kunne konstatere, at de stadig står pænt og er klar til om 10 dage, hvor ringsæsonen begynder.
Den anden dag var David Boertmann og Hanne forbi med nogle gamle notesbøger, som Henning Noer har brugt til strandskadeartiklen i DOFT. Rigtigt hyggeligt, da det er mange år siden jeg sidst har set David.

Skyggebillede. 20190710 055715

De lange skyggers morgen

Hver dag sin lille opmuntring

tirsdag 9. juli 2019
Alt kan blive en vane selv nordvestenvind
af Bent Jakobsen

Igen i dag en blæsende dag fra nordvest med 8-9 sekundmeter og stød op til 12. Sommertemperaturen på 12,5 – 14,9 grader, så nogen går i shorts, det skal man når det er sommer. Jeg står på morgenobs med 2 trøjer indenunder en varm jakke, og har det ikke varmt. Solen kom slet ikke frem og smilede i dag med 8/8 i skydækket og sigtbarheden igen i dag +30 km. Når man så hører om vejret i radioen siger de varmt og solrigt med stille vind og op til 22 grader, undtagen den sydvestlige del af den jyske vestkyst, med blæst og overskyet. Det er ikke altid lige nemt.

Dagens overraskelse var i dag en krumnæbbet ryle, som landede på stranden med en flok almindelige ryler, inden de fortsatte. Det var jo en fin start.
Men ellers var det sortænderne som stjal billedet i alle 3 timer. En rigtig stor flok lå mellem revet og Horns rev 1, og der kom hele tiden fugle til og fra. I alt knap 14.000, men der ligger uden tvivl mere end 20.000, da der også ligger flokke nord for Hukket og ned mod Skallingen. Men flot at se hvordan de hele tiden rokerede rundt på kompensationstræk.
Splitternerne er også stigende i antal til i dag 74. Sidst på obsen kom en ung gøg trækkende mod nord i klitterne.
En skarv kæmpede i flere minutter med en fladfisk, og kunne ikke rigtig finde ud af at vende den rigtigt.
To kuttere lå med nettene ude og fik rodet godt op i bunden, hvilket betød at 1000 vis af måger lå efter dem.
En hundelufter synes hans hund skulle piske rundt et to præstekraver i flere minutter. Han fik da kaldt den til sig da han så at jeg kiggede på.
Og så ses der frem til dagen i morgen. Stadig nordvest men aftagende vind. Forhåbentlig giver det flere fugle.

Turteldue

mandag 8. juli 2019
8. dag i træk med nordvestenvind
af Bent Jakobsen

Stadig nordvestenvind dog aftaget lidt til 7,2 sekundmeter med stød op til 9. I løbet af dagen dog tiltagende vind igen. Temperaturen hele dagen svingende omkring 12 grader. 3-4/8 gav lidt sol imellem skyerne, og sigtbarheden var + 30 km.

Forventningerne var ikke store til morgenobsen med den sædvanlige nordvestvind, og det var da også begrænset, hvad der passerede på de 3 timer.
Småt med vadefugle med kun 29 strandskader, 3 småspover, 1 lille kobbersneppe og 4 almindelige ryler.
Stærenes mellemtræk satte lidt sit præg på obsen. En står flok på 270 kom lavt mellem klitterne. De fløj over stranden, men forsvandt igen ind over land. Men det var kun i kort tid for lige pludselig kom flokken igen med fuld speed på tog højde over stranden og fløj ud over havet. De skulle åbenbart have tilløb.
Dagens store overraskelse var 1 turteldue som kom flyvende lige forbi stationen og fortsatte mod fyrhaven, da jeg skulle til at forlade stationen. Desværre var der ikke mulighed for eftersøgning, da den stod på guidning i Ho.
Der ses med lange øjne på DMI hjemmesiden hver dag. Nu har nordvestenvinden hærget de første 8 dage af juli, og vi skal åbenbart hen til torsdag, inden der sker lidt nyt. Så tålmodig er en dyd.
I weekenden var Morten Jenrich på stationen og gjorde ringmærkningen klar til indsendelse til ZM. Søndag var han en tur på stranden om morgenen, men det var skuffende med fugle.

Blavand fyr. 20190708 055008

Fyret trues af en sky

The same procedure as yesterday

fredag 5. juli 2019
The same procedure as the last 5 days mr. Jakobsen
af Bent Jakobsen

Med en vind fra nordvest 295 grader og 9 sekundmeter blev som de foregående dage en obs i læ af skurvognen, deraf overskriften. Skydækket var 8/8 og med flere byger. Især i begyndelsen af obsen, var der ikke meget at notere pga regndis. Sidst på morgenobsen begyndte vinden at aftage, og bygerne blev som DMI havde lovet færre. Men stadig kølige sommertemperaturer med 13 grader.

Så blev det endelig til lidt vadefugletræk. Der var jubel hver gang der hørtes en strandskade for så at finde flokken. Og det blev til i alt 65 fordelt på mange småflokke. Men ikke kun strandskader passerede, således også 7 almindelige ryler, 2 hvidklirer og 1 småspove. Derudover var der i dag også flere splitterne end de foregående dage så det hele sagde bare Blåvand.
Dagens obs blev uden tvivl den havlit som kom sydfra og ved Hukket drejede udad, men også 1 2K sorthovedet måge kom sammen med de øvrige måger sydfra.
Sortænderne blev til et virvar i dag. Efterhånden samledes de lige ud for Hukket og skiftede konstant plads i flokken og smed sig igen. Flere flokke kom dog sydfra og tilsluttede sig flokken, som var på minimum 5000 fugle.
2 Sildemåger med blå ring landede på et tidspunkt på stranden, for lige at vise sig frem.
Efter morgen obsen var vejret til at der kunne åbnes 61 m net i stationshaven. På 2 timer blev der mærket to fugle aflæsning (): Gulbug (1), Tornsanger 1, Løvsanger 1

I morgen kommer Morten Jenrich og klargør det sidste af forårsringmærkningen så vi kan få indrapporteret til ZM.

Lidt opmuntring

torsdag 4. juli 2019
Den kraftige nordvest hærger
af Bent Jakobsen

Vejrmæssigt lignede dagen i dag de foregående. Vinden var dog gået lidt længere ned i vest (275 gr), men det varede ikke længe da den i løbet af morgenobsen igen drejede længere mod nordvest igen. Stadig kraftig med 11,6 m/s med stød op til 14, og tiltagende efterhånden den drejede. Skydækket 8/8 og forbipasserende byger med god sigt.

Mørkt vejr og først en lille time efter solopgang blev lyset rimeligt. Der var ikke de store forventninger med det vejr, men allerede inden 20 minutter var en lille opmuntring i form af en lys almindelig kjove. Og morgen obsen sluttede også af med mere opmuntring, da en storkjove kom sydfra og landede på revlerne, hvor den stod i længere tid inden den igen smuttede nordpå.
Af nyheder var også i alt 8 alke som trak nordpå tæt på kysten. Bl.a. en flok på 5.
Ellers var det som sædvanlig sortand som var dominerende. Der foregik et tiltræk fra syd mod den kæmpestore flok på 5000 som lå nord for Hukket. Vildt at se da de var på vingerne på en gang. Så det blev til i alt 7538.
Igen til morgen kom måger trækkende til sydfra fra deres overnatningsplads, dog ikke i de mængder, som de foregående morgener.
I dag ikke de store mængder fiskende måger ude i horisonten. Læste i går at tobisfiskeriet er stort i år, hvilket kan være årsagen til de mange fiskende måger.
Vejrmæssigt ser det ud til at der er lys i horisonten. Vi skal dog lige forbi nogle flere dage med nordvestendræberen.

Fremgang

onsdag 3. juli 2019
Lidt strandskade træk
af Bent Jakobsen

Vejret her til morgen var en ren lease i forhold til i går. Vindstyrken var helt nede på 8,7 m/s, men stadig fra nordvest, så ikke optimalt. Temperaturen igen i dag på 12 grader, sommertemperatur ha,ha. Vekslende skydække men i dag dog ingen byger og sandfygning.

Morgenobsen gav da også nogle flere fugle end i går, og det lugtede lidt af sommer med lidt trækkende strandskader i småflokke, i alt 27 og 1 trækkende storspove. Tidligt på morgenen kom en kæmpestor flok skarver, 295, måske fra Ringkøbing Fjord og landede umiddelbart syd for Hukket, hvor de gik i gang med at fouragere. I alt sås 397 skarver.
Sammen med en flok sortænder kom 1 lomvie/alk og så var der med 25 lidt flere splitterner end de tidligere dage.
De fouragerende måger lå ikke ud for Hukket i dag, men var trukket længere sydpå, hvor sværmen kunne ses mange kilometer ud.
3 små korsnæb var også et velkomment syn på træk.
En fyr med løs hund, syntes det var rigtigt sjovt at løbe efter mågerne sammen med hunden, som kunne lave ravage.
Tilbage på stationen åbnede jeg lidt net i stationshaven hvilket gav enkelte fugle og aflæsninger

I alt 7 fugle aflæsninger (): gulbug 1, gærdesanger 1, tornsanger 1, gransanger 1 (1), skovspurv 1, lille gråsisken 1 (1), tornirisk 1.

Lille Grasisken. 20190703 100156

En flot adult han af lille gråsisken


FORRIGE     1  |  ...  |  124  |  125  |  126  |  127  |  128  |  ...  |  199     NÆSTE