Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vejret snød

fredag 14. september 2018
Stadig sortmejser
af Bent Jakobsen

DMI havde lovet 5-6 sekundmeter i dag, men til morgen blæste det 11 sekundmeter fra sydvest. Der var også lovet regn fra både DMI og YR, men det udeblev, så der blev lige kørt en morgenobs hjem.
Der var dog ikke så meget gang i den. Kun 12 rødstrubede lommer følte trang til at bevæge deres store kroppe sydover, og andre store kroppe i form af suler ville hellere flyve nordpå med i alt 157.
Lidt småflokke af vadefugle passerede med 26 almindelige ryler og 43 sandløbere som talrigeste. Og så prøvede en lys almindelig kjove at snige sig forbi mellem bølgetoppene ude bag revet, men den blev afsløret.
Efter morgenobsen tog vinden af og kom ned på de lovede 6 sekundmeter så hvorfor ikke åbne nettene, hvilket godt kunne betale sig. Flere flokke af sortmejser kom forbi.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 1, rødhals 1, rødstjert 1, munk 4, sortmejse 14, grønirisk 2, gulspurv 1. I alt 25 af 8 arter.

Bent

Første dag med småfugletræk

torsdag 13. september 2018
Sortmejserne kommer
af Bent Jakobsen

Endnu en blæsende morgen, hvilket dog ikke holdt småfuglene tilbage med deres træk, eller også var det bare nemmere at se pga vinden.
Sortmejseflokkene kom som perler på en snor, og 120 trak. Det var også første dag med finketræk og 330 bogfinker trak. Også 80 tornirisker og første dag med grønsiskener 74.
Trækket har uden tvivl været talrigere, da de sete fugle er gjort mellem ringrunderne.
De trækkende småfugle satte også deres præg på ringmærkningen: jernspurv 5, rødhals 1, havesanger 1, munk 1, løvsanger 2, sortmejse 16, musvit 1, bogfinke 1. I alt 28 af 8 arter.
Til aften drog Jacob nordpå for at holde weekend blandt gode mennesker.

Bent

Sabine svigtede vores date

onsdag 12. september 2018
En gang så man altid kjover i sådan et vejr.
af Bent Jakobsen

Jeg stred mig gennem regnen og en vestenvind på 12-14 sekundmeter ned til skurvognen forvisset om at jeg havde date aftale med Sabine. Det var vanskeligt at finde læ, men det lykkedes, og jagten gik ind på hende.
Jeg tror bare hun havde glemt vores aftale, for hun dukkede ikke op selv om jeg spejdede godt ude i revet og langs med stranden. Højst forbløffende kom der ikke en gang en kjove forbi. Hænger det sammen med nedgangen i bestandene på Shetlandsøerne at vi ser så få kjover nu? Er det vindmøllerne som har indflydelse? Eller noget helt tredje. For 20 år siden kunne man ikke undgå at se en kjove i sådan et vejr.
Heldigvis trak der da også andre fugle. Dagens hit blev en stor kobbersneppe af den islandske race L. l. islandica. En kom sammen med 9 små kobbersnepper, hvoraf der på morgenen i alt kom 18. I løbet af morgenen kom der småflokke af vadefugle bl.a. 30 sandløbere og 11 almindelige ryler.
Pludselig var der mågealarm og en adult havørn kom lige ind over hovedet på mig. Den trak ud og satte sig kortvarigt på en sandbanke inden den fortsatte ud over havet. Også en dværgfalk kom piskende ud over havet.
10 landsvaler kæmpede sig frem gennem den kraftige vind, og enkelte trak ovenikøbet ud.

Bent

Regn og regn

tirsdag 11. september 2018
og så atter regn
af Bent Jakobsen

Dagen druknede simpelthen i regn, så al aktivitet var indstillet.

Vadefuglene fortsætter

mandag 10. september 2018
Sortmejserne rører på sig
af Bent Jakobsen

Som de øvrige morgener var Jimmy Skat på sin post på Hukket til at klare trækket. Der kom da også rimeligt med fugle med 83 rødstrubede lommer og 15 knortegæs af den lysbugede race. Også en vandrefalk trak ud.
Nu er det især 1K vadefuglene som trækker forbi hukket, og i dag sås bl.a. stor præstekrave 14, islandsk ryle 28, almindelig ryle 107 og lille kobbersneppe 45.
På revlerne stod 130 sildemåger.
Sortmejserne er begyndt at røre på sig og i dag trak 31, og så blev efterårets 2. fuglekonge ringmærket i dag.
Ringmærkning: tornsanger 1, fuglekonge 1, sortmejse 16, musvit 1, bogfinke 5. I alt 24 af 5 arter.
Jimmy tog i dag tilbage til storbyræset i hovedstaden og vi siger tak for indsatsen.

Bent

Sorthalset lappedykker

søndag 9. september 2018
Stadig godt med strandskader og almindelige ryler
af Bent Jakobsen

Endnu en morgen startende med regn, men efterfølgende blev vejret rigtig pænt og der kom godt med fugle.
Igen var Jimmy på pletten med David og Mathias.
Der er for alvor ved at komme gang i de rødstrubet lom med 170 i dag. Og så sås en Huk sjældenhed idet en sorthalset lappedykker trak forbi. Arten er ikke årlig ved Blåvand.
Lysbuget knortegås passerer nu i lavt antal med 19 i dag, de tidligere dage er også set enkelte. Det ser ud til primært at være adulte fugle. Også spidsænderne rører på sig med 132 trækkende.
Og så er der stadig gang i strandskaderne med 229 og almindelige ryler 327. Her passerede havdelen i løbet af formiddagen 10.15-11.45.
Den efterhånden sjældne sortterne sås også i dag, og så er skærpiber begyndt at dukke op.

Bent

Lidt havfugle

lørdag 8. september 2018
og stadig vadefugle
af Bent Jakobsen

Morgenen startede med regn, men ellers en god vestlig vind efter opklaringen i løbet af formiddagen.
Jimmy tog igen morgenobsen, og sad i øsende regnvejr ude i sabinebunkeren, og David og Mathias Blicher tog også en tørn.
Det resulterede i en sydtrækkende sodfarvet skråpe og en 1K lille kjove kommende meget tæt forbi.
Der trækker stadig vadefugle. Det er de unge almindelig ryler som passerer nu med i alt 102 og deriblandt en dværgryle. Desuden er strandskaderne heller ikke helt færdige med trækket endnu med 185 trækkende.
Totalen af strandskader i år er nu oppe på 9006, så vi mangler stadig 3-4000 for at nå op på totalen for de seneste år. Årstotalen af almindelig ryle er nu på 5880, hvilket er halvdelen af totalen sidste år. Men nu var sidste år også lidt af et rekordår.

Bent

Høgesanger

fredag 7. september 2018
af Jacob Nielsen

Dagen bød på meget regn fra morgenstunden, og nettene blev først åbnet omkring kl. 09.00. Det gav lidt fugle: broget fluesnapper (1), gransanger (1), havesanger (2), høgesanger (1), løvsanger (1), munk (2), sortmejse (1), i alt fugle/arter (9/7).

JC Nielsen 9
1k høgesanger. Foto: Jacob Nielsen

JC Nielsen 10
Pandekager til at slutte dagen af med. Foto: Jacob Nielsen

Stille dag på Blåvand Fuglestation

torsdag 6. september 2018
af Jacob Nielsen

Stille dag på Blåvand Fuglestation med tid til at fordybe sig i ornitologi-litteraturen. Dog lidt fugle i nettene: bogfinke (1), broget fluesnapper (1), gransanger (1), gulspurv (1), gærdesmutte (1), havesanger (1), løvsanger (1), munk (3), rødhals (1), rødstjert (1), i alt arter/fugle (12/10).

Jimmy bemandede igen morgenobservationen, og fik selskab af David, hvor de bl.a. så 3 dværgfalke og en vandrefalk.

JC Nielsen 8
1k munk, hun. Foto: Jacob Nielsen

Karmindompap

onsdag 5. september 2018
af Jacob Nielsen

Jimmy Skat Hansen havde en god morgenobservation, der bl.a. bød på en karmindompap. 

Den svage vind og fraværet tåge gave en del fugle i nettene: blåmejse (2), bogfinke (9), broget fluesnapper (8), fuglekonge (1), gransanger (3), grå fluesnapper (1), gulspurv (2), gærdesanger (1), havesanger (5), jernspurv (5), løvsanger (3), munk (3), rødhals (4), rødstjert (4), sortmejse (5), i alt fugle/arter (56/15).

JC Nielsen 6
Aldersbestemmelse af broget fluesnappe vha. "trinet" på den central tertiære fjer. Foto: Jacob Nielsen

JC Nielsen 5
1k broget fluesnapper i morgensolen. Foto: Jacob Nielsen


FORRIGE     1  |  ...  |  160  |  161  |  162  |  163  |  164  |  ...  |  217     NÆSTE