Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: feb. (10)mar. (26)apr. (30)maj (31)juni (17)juli (29)aug. (31)sept. (30)okt. (29)nov. (14)
Få fugle på en kølig april dag
Vejr: Overskyet 8/8. Stadig koldt med 1-6°C og svag vind fra ØNØ. God sigt.
En meget tam dag, hvor de sidste dages koldfront med nordøstenvind ser ud til at havde stoppet alt træk her på Danmarks sydvestligste pynt.
Der hænger stadig Fuglekonger ud i haverne, så igen turde jeg kun åbne net i Stationshaven i den kølige luft.
6 timer senere lukkede jeg ned, da det kun var blevet til 5 mærkede og 8 genfangster.
Blandt genfangsterne var en Skovspurv mærket her i november 2018 og en Jernspurv mærket i juli 2016, så det var virkelig de helt lokale rødder, der prægede min dag ved nettene.
David drog ud til Hukket, hvor 617 Bramgæs trak syd, mens dagens bedste fugl blev nr. 2 Almindelig Kjove dette forår. Jan Hjort havde en meget tidlig Almindelig Kjove d. 28. marts, men forhåbentlig går der ikke igen 14 dage, inden vi ser den næste.
Omkring p-pladsen holdt Husrødstjert parret til hele dagen, mens en Sortstrubet Bynkefugl kun rastede kortvarigt inden den fløj ind og kiggede på millitærets øvelser med store drøn fra deres bombesprænginger.
James tog en kort tur ud omkring stranden, men valgte fornuftigt nok ret hurtigt at tage på tur til bl.a. Filsø og få set lidt flere arter end Blåvand kunne diske op med i dag.
Jeg udnyttede det lave antal fugle til et par omgange med vask af fugleposerne. Flere af dem trængte efter den store dag i søndags, men nu er de friske og klar til, at lidt mere varme og forhåbentlig fugle kommer til området, når det begynder at blive lunere igen efter weekenden.
Når det sker kommer der nok også gang i sommerfuglene igen. Det lykkedes James at få bestemt den perlemorsommerfugl han fotograferede i går. Det viste sig at være en Storplettet Perlemorsommerfugl og den er nok blevet lokket til at flyve tidligere end normalt af den sommervarme weekend vi havde - svært at forstå idag, hvor dagstemperaturen er ca. 15 grader lavere end i weekenden!
Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 1, Jernspurv 2 (3), Rødhals 1, Fuglekonge 0 (3), Skovspurv 0 (1), Bogfinke 1
Jernspurven fra 2016. Her vises vingetegningen på en ældre fugl. Foto: DMA
Kølig april dag med en del folk omkring fuglestationen
Vejr: Total klar og kold morgen med rimfrost. Indtil midt på dagen skinnede solen, men ikke meget varme i den, da nordøstenvinden på op til 6m/s holdt lufttemperaturen nede på 6°C.
Vinden holdt sig i samme retning hele dagen, men solen forsvandt efterhånden som eftermiddagen skred frem, så dagen endte med 8/8 skydække.
Fremragende sigt hele dagen.
Jeg stod op kl 03:30 og fandt vintertøjet frem til at kunne gå ud og nyde en forrygende flot stjernehimmel i den kolde klare luft. Efter at være inde og få varmen og en kop morgenkaffe stod den på åbning net lidt i 6.
Da der er Fuglekonger i haverne turde jeg kun åbne net i Stationshaven. De små letvægtere kræver hurtig håndtering i den kølige morgenluft og jeg ville være sikker på, at kunne tømme nettne, så snart en Fuglekonge fløj i. Det ville ikke være muligt, hvis jeg skulle rende mellem Stations- og Fyrhaven.
Ud over færre net at arbejde med, var der klart færre fugle i området i dag, så dagens ringmærkningstotal endte beskedent på 15 mærkede og 6 genfangster.
Blandt de sidste var en han Tornirisk, der blev ringmærket herude sidste forår d. 9. maj 2018.
James gik ud til Hukket da solen stod op, men englændere er ikke vandt til Skandinavisk kulde, så han gav hurtigt op pga frosne fingre og få fugle at se på langs stranden.
Han var derfor tilbage på stationen for at få varmen med en kop the, da Bent ankom og ville prøve en tur på Hukket.
Bent havde heller ikke mange fugle over havet, men fik kaldt både James og jeg ud til et par Husrødstjerter, der fouragerede i den ryddede klitrække bag p-pladsen.
En Stenpikker søgte også føde i det område, mens en Ringdrossel var meget samarbejdsvillig på det ryddede areal mellem Fuglestationen og p-pladsen og gav mig nogle fine fotomuligheder.
Gamle kendinge fra det Vestjyske - Novrup, Hjort, Ballegaard - kiggede lige ind og hilste på inden Bent tog hjem ved middagstid. Han blev afløst af David, der er tilbage på stationen resten af ugen.
Det gav dog ikke flere fugle til notesbogen, men antal af folk på stationen blev yderligere boosted sidst på dagen, da der blev holdt møde i Blåvandsgruppen, så Bent, John, Henrik og Svend Åge var her nogle timer.
John havde et par nye Vadehavsfugle plakater med og et par brugbare sommerfuglenet.
James så faktisk en af Perlemorsommerfugl-typerne i klitten i dag, hvilket er meget tidligt.
Endnu er det mest arter som Dagpåfugleøje, Citronsomemrfugl og Nældens Takvinge vi er stødt på og med de næste døgns kulde forventer jeg ikke flere nye arter i denne uge.
Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 1 (1), Jernspurv 8 (1), Rødhals 1, Gransanger 1, Fuglekonge 0 (3), Skovspurv 1, Grønirisk 1, Lille Gråsisken 2, Tornirisk 0 (1)
Mens solen endnu var fremme lykkedes det mig at nyde denne Ringdrossel, der lod sig se mange gange på det åbne areal lige uden for fuglestationens net. Ind i haven og nettene ville den ikke, så jeg måtte derfor frem med telelinsen istedet for at kunne vise et nærbillede af fuglen i hånden.
Vores gæst James Dee fik samtidigt nogle fine fotos af hannen af Husrødstjert - altid en fornøjelse af se herude.
Jernspurvenes dag og en ny art på årets ringmærkningsliste
Vejr: Koldfronten har bidt sig fast og levede op til sit navn med nattemperatur ned mod frysepunktet i jordhøjde og morgenrim på alle overflader. Midt på eftermiddagen nåede temperaturen op på 9°C, mens vinden holdt sig i NØ og svingede i styrke fra 3 til 7m/s.
Hele dagen totalt klart med sol fra en skyfri blå himmel.
Jeg tog mig af ringmærkningen med alle net åbne, men borset fra en morgen med Jernspurve blev det en relativt stille dag ved nettene. Bent gik med til Fyrhaven og lukkede net deroppe til middag og den lukkerunde gav årets første ringmærkning af Husrødstjert.
James luskede rundt i morgentimerne og fik set en Blå Kærhøg og en Ringdrossel som det bedste, mens eftermiddagens bedste for ham var den snart faste immature Havørn, der lige var ude at vende over Blåvand.
Bent var en tur ved havet om morgenen og havde et par nordtrækkende Atlingænder som dagens obs.
Siden fik han indtastet alle marts månedes ringmærkninger i DOF-basen, så vi nu er helt med på den del.
Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 1 (1), Jernspurv 21, Hvid Vipstjert 1, Rødhals 6 (2), Husrødstjert 1, Sangdrossel 1, Solsort 0 (1), Munk 1, Gransanger 1 (1), Fuglekonge 1 (7), Bogfinke 2
Ialt 36 mærket og 12 genfanget fordelt på 11 arter.
Sæsonens første ringmærkede Husrødstjert.
Hverdag på fuglestationen
Vejr: En koldfront sørgede for et skift fra weekendens sommervejr til en kølig morgen med 5°C. Temperaturen nåede op på 12°C midt på eftermiddagen, mens føltes kølige pga vind fra NØ på 7m/s.
Stadig masser af sol og helt klar luft med fantastisk sigt.
David stod op til endnu en morgenobs på Hukket, hvor det blev til 238 sydtrækkende Rødstrubet Lom som det bedste over havet - hidtil største tal dette forår.
Over land var der en flok på 6 Ravne, hvilket er en ny forårsrekord for den art herude, mens en immature Havørn var forbi for tredje dag i streg.
Susanne tog hjem efter weekenden lige som jeg gik ud og åbnede net - vi får se, hvad hun senere i april for ud af at passe stationshaven i Gedser!
Senere på morgenen dukkede Bent op til et par runder ved nettene inden det administrative arbejde ventede ved pc-en.
Netrunderne var ganske overkommelige med en total på 50 mærkede fugle og kun 5 genfangster.
Gårsdagens store ryk af Rødhalse, Gransangere og Fuglekonger var altså rykket videre.
Der var derfor tid til at nyde morgenmaden, hvor Bent hentede rundstykker.
Henrik Brandt kom på besøg og nåede med på en enkelt netrunde, mens Svend Åge kom med et friskbagt ølbrød fra bageren, så vi var ikke brødflove i dag.
Henrik kunne berette om 50 Sangdrosler og 5 Ringdrosler på hestefoldene ved Oksbøl, men jeg venter stadig på årets første Ringdrossel herude.
Fra Nordsjælland kiggede "Stormsvalen" - Åge og Karin Kabbelgaard - forbi og fik fremvist Blåvands rusen af Bent og Svend Åge.
En fuglemæssigt stille eftermiddag gav tid til lidt oprydning og vask af stationens håndklæder og viskestykker, så der er rene forsyninger til de næste gæster.
Den første dukker op i aften, da en englænder - James - tager et par overnatninger på stationen.
Dagens ringmærkning (genfangster):
Gærdesmutte 2 (1), Jernspurv 3 (1), Rødhals 9, Sangdrossel 7, Solsort 4, Gransanger 3, Fuglekonge 15 (2), Kvækerfinke 1, Dompap 0 (1), Lille Gråsisken 4, Gulspurv 1
Ialt 50 mærket + 5 genfanget fordelt på 12 arter.
Stor dag for ringmærkerne!
Vejr: Igen solrigt og lunt for april med 18°C midt på dagen og kun svag vind fra NØ. God sigt og kun en smule skyer ved solnedgang.
David tog ud til Nordhukket uden at se det helt store træk fra morgenstunden og kom tilbage til stationen midt på formiddagen.
Der oplevede han nogle travle ringmærkere og brugte resten af dagen med at assistere og få fugle på hans ringmærkningskonto. Der var nemlig fugle til alle - både Susanne, Xenia og David arbejder på at blive opgraderet i deres ringmærkningslicenser og var styret under hård hånd af undertegnede.
Kun korte vand og mad pause blev det til dagen igennem, da der var en stadig strøm af Rødhalse, Gransangere og Fuglekonger i haverne.
Ialt blev det til 238 mærkede fugle og 15 genfangster fra tidligere dage.
Ved Blåvand Fuglestation er det kun 3 gange tidligere blevet til et højere antal ringmærkede fugle på en forårsdag. Et par gange i 90´erne med lidt over 250 mærkede pr dag og så den helt store dag 6. maj 2017, hvor der blev fanget 454 fugle.
Dengang var det Løvsangere, der stod for halvdelen af dagens fangst, men de er endnu ikke nået til Blåvand i år, så idag blev det Rødhals med 93 stk, der var dagens topscore.
Af disse var der 2 stk, der blev fanget i rusen - de første fugle ringmærket med den fangstmetode dette forår!
Dagens ringmærkningstal (genfangster):
Gærdesmutte 7, Jernspurv 11 (5), Rødhals 93 (3), Sangdrossel 4, Solsort 2, Gransanger 51 (1), Fuglekonge 58 (6), Dompap 0 (1), Lille Gråsisken 12 (2)
Ialt 238 mærket + 15 genfaget fordelt på 9 arter.
Midt på dagen fik vi besøg fra Fanø Fuglestation af Casper Sylvester Jensen og kæresten Kirstine, de fik set os i aktion ved ringmærkningen, men der var desværre ikke tid til den store hygge og rundvisning på stationen.
Til gengæld fandt de en Lækat eller en Brud, der i et par minutter rendte rundt ved hegnet ind til stationens have, men kun lod sig se i glimt, så Casper blev lidt usikker på bestemmelsen.
Lækat er meget sjældent set herude, så sandsynligheden tæller for Brud.
Inden da havde Xenia fundet en Stålorm i solen ved ringmærkningslaboratoriet i Fyrhaven, så vi fik faktisk set lidt andet end fugle i hånden denne skønne dag.
Xenia og Susanne igang med måltagninger og fedt vurdering på et par af dagens 238 ringmærkede fugle. God træning for deres oplæring som ringmærkere at være med på en dag, hvor fuglene bare sivede igennem haverne i et antal, så de ikke kunne ønske sig mere.
Afsked med Tim på velbesøgt forårs lørdag
Vejr: Svag vind og masser af sol gav næsten sommerfornemmelser med temperaturstigning fra morgenens 7° til eftermiddagens 16°C.
Selvom vi ved middagstid måtte sige farvel til Tim, der drog videre til Falsterbo Fuglestation og om en uge er Long Point Birdobservatory i Canada, så var der godt med folk på stationen denne lørdag.
Fra Fyn havde vi 4 mand til en overnatning og lidt morgenobs. Deriblandt en af mine gamle venner Flemming Hansen, der i slutningen af 80`erne og ind i 90´erne arbejdede med Kortnæbbet Gås lige fra Holland, over de vestjyske fjorde til Norge.
Fynboerne havde lækker kage med fra Thurø bageren til aftenkaffen i går.
Hyggeligt gensyn og da John Frikke dukkede op med winerstang her til morgen, var vi sikker på ikke at gå sukkerkolde på dagens runder til nettene.
David tog vanen tro ud til Nordhukket for morgenobsen, mens Michael Johansen havde et par timer ved Sydhukket.
Var det ikke nok med de lokale observatører, så var der også gensyn med en af de tidligere Blåvand drenge - Rene Rørbæk - der med familien fra det Nordjyske er på et weekend ophold i Blåvand.
Observatørene meldte dog ikke om noget ophidsende træk fra klitterne - en immature Havørn blev det til og Michael havde årets første trækkende Svaleklire herude.
Tim og jeg kunne i det flotte vejr åbne alle net og efter første runde fik vi selvskab af Susanne Primdahl, der tager en weekends ringmærknignstræning under mine vinger, så hun er genopfrisket og klar til at passe ringmærkningen for Gedser Fuglestation resten af april.
Midt på dagen måtte vi sige farvel til Tim, der så godt har startet forårets ringmærkning i Blåvand trods rigtig svære vejrbetingelser i marts måned.
Tak til Tim for indsatsen, den gode introduktion ved min ankomst og rigtig godt selskab i den lille uge, hvor vi var fælles om opgaverne her på stationen.
Dagens ringmærkning kom ikke i nærheden af gårsdagens antal, men er stadig en godkendt april dag med 57 mærknigner og 11 kontroller af egne fugle.
Endnu en Rødtoppet Fuglekonge blev dagens flotteste, men en Skovskade blev den mest fotograferede.
Blandt genfangster var højdepunktet en han og hun Hvid Vipstjert, der blev fanget sammen og viste sig at være ringmærket herude i hhv 2017 og 2018.
Dagens ringmærkning + (genfangster):
Gærdesmutte 4, Jernspurv 4 (2), Hvid Vipstjert 0 (2), Rødhals 7, Solsort 2, Gransanger 16 (1), Fuglekonge 11 (5), Rødtoppet Fuglekonge 1, Musvit 1, Skovskade 1, Dompap 1, Tornirisk 1, Lille Gråsisken 9
Ialt 57 mærket + 11 genfanget fordelt på 13 arter.
Skovskade. Foto: Susanne Primdahl
Bedste mærkedag i år!
Vejret var dejligt i dag. Nærmest helt vindstille, med en svag nordøstenvind og lune temperature på mellem 4-14 grd. Kun et tyndt lag skydække, men ellers sol og blå himmel det meste af tiden.
Jeg tog mig af morgenobsen som jeg plejer. Morten og Tim tog sig af ringmærkningen. I denne stabile østenvindsperiode sker der ikke meget nyt over havet. Trækket er nærmest ens dag for dag, og man har indtrykket, at det er de samme fugle der flyver rundt. Knap 50 Rødlommer og 3000 Sortænder, gjorde dog at jeg følte mig beskæftigede. Det er dog nok mest kompensationstræk, og dermed ikke rigtigt træk, og en anelse kedeligt i længden!.. Af lidt mere fåtallige arter kan nævnes at en Bomlærke var ude og vende på hukket. Og efter morgenobsen var slut, kom der også en Havørn flyvende i klitrækken! Begge arter ses ikke så ofte herude.. Havørn er dog blevet mere almindelig de senere år, specielt om efteråret.
Helt anderledes så det ud med ringmærkningen. Der var godt gang i den lige fra start, og det fortsatte jævnt hele dagen. Med en dagstotal på 93 fugle fanget kan de 2 mærkere være godt tilfredse! Klart den største dag antalsmæssigt herude i år. Vejrbetingelserne er også gode lige nu, da der er så let vind og med let dis fra morgenstunden. Dagens mest talrige art i nettene blev Gransangeren, som viste sig flot med 24 fugle fanget. Dernæst Lille gråsisken med 21 fanget!.. Af fåtallige kan nævnes at en Rødtoppet Fuglekonge blev mærket i Fyrhaven.
Ringmærkertotalen får i her:
Gransanger 24, Munk 1, Fuglekonge 10, Rødtoppet Fuglekonge 1, Gærdesmutte 4, Rødhals 9, Sangdrossel 1, Solsort 1, Jernspurv 10, Skovspurv 1, Bogfinke 3, Grønirisk 4, Tornirisk 4, Lille Gråsisken 21.
Dagens talrigeste fugl i nettene - Gransangeren! Foto: DMA
DMA
White-spotted Bluethroat
Although we mainly had Redpolls (Lesser), Chiffchaffs, Goldcrests and Dunnocks, today this beautiful second year male Bluethroat (white-spotted subspecies) visited. It was yet another interesting species recorded this week, together with the numerous birdlife sounding and foraging at Blåvand this morning. The weather held and luckily no precipitation occurred, allowing uninterrupted ringing into the afternoon hours. While I was mostly at the lighthouse garden, Morten took care of the station ringing for the day. Xenia and David kindly assisted during the standard ringing and busier moments, even finding the Bluethroat as the activity slowed down around lunchtime!
Luscinia svecica cyanecula
With just one full day remaining, I wish to thank everyone at Blåvand Fuglestation for making me feel at home these past five weeks. Regardless of the weather on some days last month, it has been a good learning experience and an absolute pleasure to work here. Considering the research facilities, location and persons involved, the observatory is set up so well. It's the knowledgeable and dedicated birders, ringers and volunteers who make it all happen, and I truly hope to return soon, perhaps briefly in the autumn!
Dagens ringmærkning med antal genfangster i ():
Gærdesmutte 3 (1), Jernspurv 8 (2), Blåhals 1, Rødhals 4, Sangdrossel 1, Munk 1, Gransanger 13 (1), Fuglekonge 12 (3), Gulspurv 1, Bogfinke 4, Grønirisk 1, Lille Gråsisken 18 (1), Stær 1, Skovspurv 1
Folk: David, Xenia, Morten, Tim
Årets første Splitterner for Hukket på en overskyet dag med svag vind
Overskyet og diset hele dagen med en 3 minutters regnbyge midt på eftermiddagen. Svag vind fra sydøst til øst og 8-9°C.
David overnattede og tog endnu en morgenobs i klitten ved Nordhukket, mens Tim og jeg koncentrerede os om ringmærkningen.
Luksus med to mand til den tjans og vi delte os op, hvor Tim passede net i Stationshaven hele dagen indtil solnedgang, mens jeg holdt mig til Fyrhaven indtil kl 13.
Derefter fik jeg prøvet stationens cykel til en indkøbstur til Blåvand, inden en lille tur i klitterne med udsigt til havet sidst på dagen.
Onsdagsholdet i form af Svend, Svend Åge og Henrik kom forbi om morgneen og brugte en time på Sydhukket inden de drog videre. De meldte om årets første 2 Splitterne og da jeg tjekkede sidst på dagen rastede der stadig 2 Splitterner derude, så nu er de ankommet.
David havde igen en morgen med forskellige gæs og ænder forbi i disen, men en halvvering af lom tallet i forhold til i går og ingen store tal eller usædvanlige arter.
Ringmærknignen gik fint uden stres, men alligevel med endte dagens total med at blive hidtil højeste i år takket være antallet af Fuglekonger.
Dagens ringmærkning med antal genfangster i ():
Gærdesmutte 5 (2), Jernspurv 1 (3), Rødhals 6 (2), Solsort 2 (1), Sangdrossel 1 (1), Munk 2, Gransanger 2, Fuglekonge 19 (7), Musvit 1 (1), Blåmejse 2, Bogfinke 5, Tornirisk 1 og Lille Gråsisken 7.
Ialt 54 mærket og 18 aflæst fordelt på 13 arter.
Folk: David, Tim og Morten
Flittig indsats belønnes!
Det var en kold fornøjelse herude i dag. Vinden blæste 9 ms fra sydøst og temparaturen lå på cirka 2-9 grader. Til gengæld var der komplet skyfrit og rigtig god sigt. 20 km.
Jeg tog på morgenobs, imens Morten ringmærkede. Grundet den ret kraftige vind, havde han kun relativt få net åbne.
På morgenobsen var der en fin artsdiversitet, men ikke rigtig noget udover det sædvanlige. Nævnes kan 135 trækkende Bramgæs og 2 Store Skalleslugere. Begge forekomster er ikke hverdagskost på hukket, uden på nogen måde at være decideret sjældent. Det rigtige lomtræk er endnu ikke startet. Der er mest tale om fouraugerings/kompententationstræk. Ikke desto mindre passeret over 100 fugle i løbet af morgenen. Jeg mener at have hørt en overflyvende Gulirisk, men den blev aldrig helt sikker, da den kun kaldte en gang.. Der kan ikke gå længe før den første dukker op.
Morten fortsatte ringmærkningen langt ud på eftermiddagen, hvilket endte med at give pote. Der var ikke mange fugle pr runde, men pludseligt bankede han på ruden med en Fyrremejse i hånden. Bingo! Til stor glæde for både Tim og undertegnet:
Fyrremejse - Foto DMA. Klart dagens bedste fugl! Det er kun 6 fund på hukket nogensinde ifølge DOFbasen, og dermed et form for hit. De er meget fåtallige, og der kan gå år imellem de ses eller fanges. 2017 var et ekseptionelt år med hele 3 fugle iagttaget, hvoraf 2 ringmærkede - alle fund i august.
Cirka en time senere sidder der pludseligt en Kernebider i stationshaven og fouraugere. Heller ikke hverdagskost, og det er ikke så ofte vi har dem raste herude. Især Tim var glad for denne obs, da han ikke ser mange af dem i det daglige.
Kernebider - Foto: DMA
Den samlet ringmærkningstotal forlyder således:
Fuglekonge 3, Gærdesmutte 5, Jernspurv 3, Rødhals 2, Bogfinke 1, Grønirisk 3, Lille Gråsisken 2, Grønsisken 1, Kvækerfinke 1, Gransanger 1, Fyrremejse 1.
Aflæsninger/genmeldinger: Fuglekonge 3, Rødhals 3, Tornirisk 1.
DMA