Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Kvækerfinken er en smuk fugl
I dag var endnu en solrig og vindstille dag på Blåvand Fuglestation.
Fra morgenstunden var der igen gang i finketrækket, hvor Kvækerfinkerne (Bramblings) var den mest dominerende art. Deres skingre kald kunne af og til høres i trætoppene fra haven. David Manstrup tog på stranden for at fotografere måger, og Bent Jakobsen var også forbi på visit.
Efter dagens ringmærkning, tog Emma og jeg på besøg i det gamle fyrtårn. Det føltes som 10.000 skridt op ad den lange smalle trappe, men det var hele udsigten værd. Med syn over landskabet giver det virkeligt en fornemmelse af hvordan det er at være trækfugl i Blåvand. Hvordan havfuglene kommer nordfra og bevæger sig omkring Hukket og evt. følger revet længere mod syd. Også hvordan småfuglene kommer flyvende over land og pludselig har brug for hvile eller mad og derfor søger ned i vegetationen ved Fyrhaven. Det var en fantastisk flot udsigt!
Alt i alt har det igen været endnu en dejlig dag i Sydvestjylland nu hvor november så småt lakker mod enden. Her får i lige nogle stemningsbilleder fra dagens begivenheder.
Poserne var fyldte
Emma puster på maven af denne Kvækerfinke (Brambling) for at se, hvor meget fedt fuglen har.
Kvækerfinke (Brambling) han
Og et close-up af dyret
Emma med en Spurvehøg (Sparrowhawk) han
Haven, nettene og huset vi bor i
Mågefælderne med fisk og brød som madding
Udsigten fra fyrret
Udsigten mod Blåvand by
Dagens Ringmærkning:
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, David Manstrup og Bent Jakobsen
Finketrækket og vejret overraskede
I dag skinnede solen over Blåvand.
Derfor besluttede jeg at sætte net op i håb om at kunne ringmærke nogle fugle. Allerede fra morgenstunden var der gang i finkerne, som trak over stationen. Dette kunne også mærkes i nettene, og dagens bogfinke-total kom op på hele 12 ringmærkede individer. Derudover var to flotte Gulspurve (Yellowhammers) nogle af dagens højdepunkter.
Jeg har nydt hvert eneste sekund af i dag d. 26 november med hele 37 nye ringmærkede fugle. Det var en dejlig mængde - lige netop tilpas mange til at man har noget at lave, samtidig med at kunne nyde og fokusere på hver enkelt fugl.
David Manstrup kom forbi her til eftermiddag, og Emma fyrede op for en sublim risotto.
Nu skal vi se film, så resten af dagens blog må i nyde med et par stemningsbilleder.
Ha en dejlig aften!
Joshua
Gulspurv (Yellowhammer) han
Grønirisk (Greenfinch) han
Bogfinke (Chaffinch) han
Blåmejse (Blue tit) han
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) fra Fyrhaven
Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) også fra Fyrehaven
Kaffen bliver brygget
Regnbue over fyret
Aftensstemning i Blåvand
Dagens Ringmærkning:
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann og David Manstrup
Nye skilte til stationen
De sidste par dage har været med meget vind og knapt så gode forhold til ringmærkning. Så da vejret i morges var lidt mere stille i vinden, kunne jeg åbne næsten alle net i stationshaven. Det gav lidt fugle i nettene, men ikke til meget mere end tre Solsorte og en Blåmejse som fik ny ring på - de resterende tre fugle (2 Blåmejser og 1 Fuglekonge) var genfangster og blev blot aflæst og vejet. Jeg forsøgte dog i hærdigt med både brød og frugt under nettene, og en højtaler under nettet som i løbet af dagen afspillede Gråsisken, Silkehale og Topmejse. Silkehale og Topmejse er to arter som står på min ønskeliste for denne periode i Blåvand, iiih hvor ville det være dejligt med en Silkehale i hånden.
Dagens morgenobs blev udført af Joshua, med hjælp fra søde David Manstrup som var forbi. De fik talt 68 Rider, 7 Dværgmåger og 460 Sortænder - en ok morgen for en dag sidst i november med sådan et vejr.
Blåvand Fuglestation har ellers haft en del besøg i dag - bl.a. et lille hold fra Kalø højskole, som fik vist ringmærkning og en rundtur på hukket. Bent tog sig af formidlingen imens vi andre sad inde og hyggede med hindbær-rulade.
John, Svend Aage og Bent satte i dag nye skilte op omkring fuglestationen. Det trængte stationen til, så andre kan blive godt informeret om at bygningen både er til Blåvand Fuglestation og Blåvand Naturcenter.
Rigtige handymænd skal der til!
Dagens Ringmærkning:
Dagens træktal fra morgenobsen kan ses her
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Bent Jakobsen, John Frikke, Svend Aage Clausen og David Manstrup
8 Stormsvaler - en fantastisk havfugledag vi aldrig vil glemme!
Da jeg stod op i morges, havde jeg ikke forventet at i dag skulle blive så fed som den gjorde!
Mathias Blicher Bjerregård ankom til stationen i går aftes for at opleve morgenobsen og den fine vindretning sammen med os. Han tog hele vejen fra Nordsjælland for at opleve en dags havtræk her i Blåvand, og jeg må sige at han ramte plet. Henrik Böhmer valgte også, af gode grunde, at havobse i bunkeren sammen med os.
Lige fra morgenstunden væltede det med fede fugle! Der var godt gang i Riderne (Black-legged kittiwakes) og ellers oplevede vi en ret fin artsdiversitet på havet. Fra kl. 08.47 kom den første Stor stormsvale (Leach's storm petrel) lige i strandkanten. Resten af dagen helt indtil kl. 16.17 kom de en efter en lige i strandkanten. Hele 8 stk. blev det til i løbet af hele dagen.
Også andre svedige arter som 2 stk. Mellemkjove (Pomarine jaeger), hvor en havde kølle og 2 stk. Thorshane (Red phalarope) også lige i strandkanten.
Det var en fed dag jeg aldrig vil glemme! Vi holdte ud indtil mørkets frembrud, hvor vi ikke kunne se Stormsvalerne mere. Mathias og jeg havde endda ved en 16.40 tiden en Stormsvale sp. som var forholdvis lille, men da det var helt mørkt lod vi den være som ubestemt. De sidste Stormsvaler kom ved en 15-16 tiden, så det kan virkeligt betale sig at holde ud til den bitre ende.
Tak for en fantastisk dag! Her får i lige et par stemningsbilleder.
Emma, Mathias og Henrik i Sabinebunkeren.
Henrik og Mathias på udkig efter Stormsvaler
Solens stråler i blæsevejret
Mathias spejder i horisonten
Her er dagens total:
Dagens havobs kan ses på DOFbasen her
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Mathias Blicher Bjerregård og Joshua Emil Haahr
Islom (Great northern diver) fra Sabinebunkeren
I dag tog jeg på morgenobs fra Sabinebunkeren på grund af den hårde sydvestenvind og støvregn i løbet af dagen. Emma satte net op ved en 08-tiden, men måtte lukke igen kort efter grundet dårligt vejr. Dagens ringmærkning blev derfor kun til 2 hanner af Solsort (Common blackbird), som vågede sig ud i stormvejret.
I bunkeren havde jeg fint besøg af Henrik Böhmer, som hjalp med tælling af trækket. Fra morgenstunden trak der en del Sortænder (Common scoter) forbi, og der var også fint gang i Riderne (Black-legged kittiwake). Derudover fik vi også vadefugle at se som Islandsk ryle (Red knot) og Sortgrå ryle (Purple sandpiper).
Böhmer har god efaring med havtrækket herude ved Blåvand, så jeg holdte mig ikke tilbage med spørgsmål. Efter at have set en del Rødlommer (Red-throated divers) trække forbi denne morgen bliver jeg nysgerrig på forekomsten af de andre beslægtede Lommer (Divers) her i området. Derfor spørge jeg lidt ind til, hvor ofte man ser Islom (Great northern diver) på disse kanter. Böhmer svarer at de af og til observeres i løbet af året, men at det ikke er hverdagskost. Omkring en 20 min efter råber Böhmer pludselig ISLOM (Great northern diver), og jeg får hurtigt øje på den store fugl. Den kom fræsende forbi på mellemdistancen i en fin vinterdragt. Den fremstod som noget af et brød i sammenligning med de beslægtede Rødlommer (Red-throated divers), der ellers trækker forbi. Fed oplevelse!
Udsigten fra Sabinebunkeren
Ved en 13.30-tiden takkede vi af for i dag. På hjemturen gik jeg igennem mosen og lagde mærke til, hvor fin en vegetation klitterne herude indeholder.
Den artsrige klitvegetation. På billedet ses bl.a. Alm. kongepen (Hypochaeris radicata), Revling (Empetrum nigrum), Bægerlav (Cladonia) og mosser som Kløvtand (Dichranum) og Cypresmos (Hypnum).
Hulbladet fedtmos (Pseudoscleropodium purum). En af de almindelige, men stadig flotte mosser vi har i Danmark.
Nærbillede af den fine mos. Læg mærke til dens karakteristisk skinnende, fedtagtige skær.
Her et landskabsbillede af mosen i slutningen af november. Dobbeltbekkasinerne (Common snipes) nyder vidst godt af den forhøjede vandstand.
Ringmærkningen gav i alt 2 stk. Solsort (Common blackbird)
Træktal fra dagens morgenobs kan ses her
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Joshua Emil Haahr
Ny mærkeart for stationen
I dag blæste det knap så meget, så efter morgenmaden blev nettene åbnet i stationshaven. Emma tog ansvaret for ringmærkningen, og jeg tog på Hukket. Igen i dag blev vi overraskede over at der faktisk var fugle både i nettene og på obsen. Slut november er åbenbart ikke helt så ringe endda. I hvert fald gav Hukket en fin mængde småfugle som Grønirisk (European Greenfinch) og Gråsisken (Common redpoll) udover de sædvanlige havfugle som Sortand (Common scoter) og Havlit (Long-tailed duck).
Solopgangen fra Hukket er helt speciel. Lige meget hvor få fugle man ser på en morgen, gør denne udsigt det hele værd.
På ringmærkningsfronten fangede Emma bl.a. to hanner af Nordlig gråsisken (Mealy redpoll), der eftersigende var de første for stationen i 2020. Derudover ringmærkede vi fire stk. Sortmejse (Coal tit) som vi ikke er vant til fra ringmærkning på Gedser Fuglestation.
To adulte hanner af Nordlig gråsisken (Mealy redpoll). Denne art er lidt større og har et mere gråt og koldt indtryk end Lille gråsisken (Lesser redpoll).
Sortmejser (Coal tits)
Et skud bagfra. Læg mærke til den lange hvide nakkeplet i den sorte hætte.
Ved en 09-tiden ringede Emma og sagde, at hun havde fanget en Pibeand (Eurasian widgeon) i stationshaven. Jeg løb fra Hukket så hurtigt jeg kunne for at hjælpe hende. Hun så den sidde under det lange net i færd med at spise af æbler vi havde lagt ud til droslerne. Hun sneg sig langsomt nærmere anden, og kunne hurtigt slå de to nederste lommer ned over fuglen. Den var meget yndig og ånbenbart ny mærkeart for stationen. Fed oplevelse!
Pibeand (Eurasian widgeon) ung han.
Mågefælderne var åbne hele dagen. Både Husskader (Eurasian magpie) og Solsortene (Blackbirds) var helt nede ved lokkemaden, men uden held.
Stemningsbillede fra en eftermiddagsgåtur.
En død Tundrasædgås (Tundra bean goose) fundet på stranden.
I morgen bliver der op til 14 m/s fra SV, så det ser vi frem til.
Indtil da, må i have en dejlig aften.
Dagens ringmærkningsdata:
Morgenens trækobs fra Hukket kan ses her
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Joshua Emil Haahr og Bent Jakobsen på en lille visit.
Det blæser også i Blåvand
Nu hvor Rose, Michael og Luke har forladt stationen, kan man for alvor mærke stilheden på stationen. Vi har virkelig haft nogle fantastisk hyggelige dage de seneste par uger. Ofte har vi snakket om, hvor unikt det er at være samlet så mange unge fra forskellige steder i verden i et lille hus i Sydvestjylland - for at dyrke samme interesse for fuglene. Hvis ikke det havde været for denne passion vi alle deler, havde vi nok aldrig mødt hinanden og delt disse gode stunder sammen. Derfor vil jeg gerne, endnu en gang, understrege vigtigheden ved at sådanne feltstationer eksisterer, og håbe på at DOF også i fremtiden vil prioritere den fortsatte støtte hertil.
I går eftermiddag åbnede vi de små fælder ude på parkeringspladsen i håb om at fange måger. Vi smed både kød og brød ind som lokkemad, og af og til viste fleres Sølvmåger (European herring gulls) interesse. De forsøgte forsigtigt at hive brødet ud fra siden, men de turde ikke helt at hoppe ind. Over 10 sølvmåger fløj frem og tilbage over brødet, men ingen fangst endnu.
Udsigten fra stuen
Inden aftensmad lavede Emma og jeg nogle kropsøvelser i haven for at holde kroppen i gang. Når ikke man går ringmærkningsrunder eller lange ture, er det nemt at blive for inaktiv på sådan en station. Derfor har vi sat os for at lave minimum 20 minutters øvelser hver dag. Det føltes fantastisk når det er gennemført. Det blev også lige til en tur i bølgen inden mad.
I dag blæste det for meget til at åbne net, så jeg tog ud på Hukket imens Emma havde onlineundervisning. Hun deltager i øjeblikket i et fag på hendes kandidat i Naturforvaltning. Kurset hedder Conflict Management og handler bl.a. om hvordan man tilgodeser forskellige interesser i naturen som f.eks. mountainbiking, jagt, fuglekigning, indhegninger med store græssere og hundeluftere. Det lyder jo egentlig meget spændende og relevant.
Morgenens obs blev foretaget fra Hullet i læ for en hård vind fra V/NV. Det var lidt underligt sådan at skulle tælle alene uden Michael og Rose. Nu er man pludselig på egne ben, og kan ikke få hjælp fra andre end en selv. Det gav, for mig, en stærk motivation til at gøre mig umage og få det hele med. Atmosfæren derude var helt speciel. Man blev konstant ramt af hårde vindstød sammen med en hel del byger. Ved synet af de kæmpe bølger og rusken i klitterne går det virkelig op for en, hvor stærke krafter der er herude. Det er vildt, hvordan vegetationen kan klare sig med al den forstyrrelse og saltpåvirkning.
Blæsevejret
Jeg startede obsen uden nogle forventninger, og derfor kunne jeg mærke en glæde ved de få fugle som kom forbi. Nogle af de fedeste oblevelser fra obsen var de forbitrækkende Dværmåger (Little gulls) som bestod af både gamle og ungfugle. Derudover var det også noget af en overraskelse, da en ung Fjordterne (Common tern) trak forbi langs strandkanten. Det er ikke hver dag man ser sådan en fugl så sent på sæsonen.
Obs fra Hukket
Emma og jeg har ryttet op i huset og forsøgt at få bugt med den store bunke af sengetøj fra de seneste par uger. Henad eftermiddagen gik vi en lang tur langs stranden for at opbleve blæsevejret. Vi skal som sagt bo her til midten af december, og forsøge at ringmærke og obse alt efter vejret. Vi satser på at skrive lidt til bloggen, når vi en gang i mellem har noget fuglemæssigt eller lignende at dele med jer, så forvent ikke en tætskrevet roman hver dag :-)
Snespurv fra klitterne
Dagens observationer fra Hukket
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr
Farvel til Luke, Michael og Rose
Vejret i dag var fra morgenstunden regnfuldt med kraftig sydvestenvind. Dog opklaring i løbet af dagen
I dag forlod Luke, Michael og Rose os for at drage østpå. Michael til det fynske og Luke og Rose til København.
Luke tager på mandag videre til det engelske, og her venter så 14 dages karantæne pga Coronaen. Så vi sender ham gode tanker i karantænen.
Blåvand fuglestation siger 1000 tak til alle tre for nogle dejlige måneder og I vil blive savnet. Og forhåbentlig på gensyn.
Inden de drog af sted diskede Emma og Joshua op med hot dogs, som blev guffet med stort velbehhag.
Heldigvis bliver Emma og Joshua til midt i december.
Om morgenen var der en sidste morgenobs for flere af dem, og det gav en storkjove.
Der guffes hotdogs
Bent
Opsamling på efteråret der gik
Opdateres senere med en længere opsummering af efteråret. 19/11/2020
Udvalgte trækkende arter
Herunder en liste over nogle udvalgte trækkende arter fra dette efterår hvor der er lagt vægt på antallet og den bedste dag. Til sammenligning har jeg tilføjet tal fra sidste efterår.
Art | Samlet antal | Samlet antal | Tendens/forskel | Bedste dag | |
---|---|---|---|---|---|
2020 | 2019 | antal | dato | ||
KnortegåsM | 1.076 | 6.299 | ? | 376 | 2. okt. |
KnortegåsL | 71 | 25 | ? | 15 | 27. aug. |
Bramgås | 1.780 | 3.655 | ? | 547 | 2. okt. |
Grågås | 2.027 | 4.089 | ? | 394 | 5. okt. |
Kortnæbbet gås | 434 | 1.138 | ? | 124 | 14. okt. |
Fløjlsand | 566 | 153 | ? | 40 | 12. okt. |
Sortand | 51.668* | - | - | ~6.000 | 28. jul. |
Toppet skallesluger | 462 | 491 | = | 32 | 6 okt. |
Skeand | 69 | 39 | ? | 26 | 1. okt. |
Pibeand | 8.080 | 2.409 | ? | 2.166 | 6. okt. |
Spidsand | 2.070 | 570 | ? | 544 | 5. okt. |
Krikand | 1.873 | 472 | ? | 377 | 1. okt. |
Rødstrubet lom | 3.280 | 2.040 | ? | 365 | 2. okt. |
Skarv | 5.041 | 4.092 | ? | 626 | 17. sep. |
Strandskade | 9.859 | 16.948 | ? | 2.010 | 6. aug. |
Strandhjejle | 429 | 478 | = | 77 | 1. okt. |
Stor præstekrave | 1.486 | 915 | ? | 312 | 12. aug. |
Småspove | 166 | 227 | ? | 38 | 28. jul. |
Storspove | 219 | 577 | ? | 29 | 2. aug. |
Lille kobbersneppe | 1.592 | 1.925 | ? | 649 | 27. jul. |
Islandsk ryle | 4.565 | 7.412 | ? | 1.070 | 19. aug. |
Sandløber | 3.077 | 2.809 | ? | 400 | 19. jul. |
Alm. ryle | 3.629 | 4.014 | ? | 695 | 1. aug. |
Stenvender | 544 | 735 | ? | 95 | 18. aug. |
Rødben | 475 | 1.028 | ? | 108 | 1. aug. |
Alm. kjove | 29 | 74 | ? | 4 | 27. jul. |
Hættemåge | 2.821 | 3.283 | ? | 1.275 | 8. aug. |
Dværgmåge | 354 | 144 | ? | 205 | 3. nov. |
Sorthovedet måge | 3 | 6 | ? | 2 | 1. aug. |
Sortterne | 121 | 11 | ? | 117 | 28. jul. |
Spurvehøg | 189 | 220 | ? | 15 | 29. aug/2. sep. |
Tårnfalk | 184 | 109 | ? | 24 | 2. sep. |
Dværgfalk | 35 | 41 | = | 6 | 4. okt. |
Blåmejse | 1.527 | 57 | ? | 379 | 8. nov. |
Bjergvipstjert | 133 | 204 | ? | 13 | 1. okt. |
Stær | 58.192 | 36.257 | ? | 15.503 | 7. nov. |
Lille korsnæb | 442 | 74 | ? | 39 | 4. okt. |
Engpiber | 10.868 | = | 4.100 | 25. sep. | |
Skovpiber | 291 | 480 | ? | 24 | 25. aug. |
Bog-/kvækerfinke | 22.728 | 41.079 | ? | 12.100 | 5. okt. |
Grønsisken | 1.018 | 1.018 | = | 117 | 23. sep. |
Landsvale | 6.734 | 12.664 | ? | 1.077 | 17. aug. |
Hedelærke | 69 | 90 | ? | 14 | 31. okt. |
Bjerglærke | 62 | ? | 14 | 4. nov. | |
Søkonge | 16 | ? | 3 | 17. okt. | |
Lomvie/alk | 1.317 | ? | - | - | |
Stor flagspætte | 24 | 3 | ? | 3 | 18. sep. |
Lapværling | 13 | ? | - | - |
Data fra DOFbasen. *Tal fra jul./aug. mangler; reelle antal nok omkr. 60-70.000.
Groft estimat: 190.000-200.000 trækkende fugle er blevet talt. 132000
SU-arter (5), Blåvands Huk og nærområdet
Blåstjert, ringm., Blåvand Fuglestation
Schwarz' løvsanger, ringm., Blåvand Fuglestation
Sibirisk bynkefugl, Tipmosen
Taigapiber, Skallingen
Amerikansk sortand, Blåvand Strand
SUB-arter
Islom
Sodfarvet skråpe
Pomeransfugl
Hvidbrystet præstekrave
Thorshane
Søkonge
Lille kjove
Mellemkjove
Hvidbrynet løvsanger
Fuglekongesanger, Skallingen og Grønningen
Lundsanger, ringm., Blåvands Huk
Nordlig blåhals
Lille fluesnapper, TDC
Storpiber, Mosen, Grønningen
Rødstrubet piber
Stor korsnæb
Dværgværling
Øvrige bemærkelsesværdige arter
Hedehøg
Tejst
Rovterne
Lapværling
Spætmejse
Fyrremejse
Træløber
Korttået træløber
Nordisk lappedykker
Rørdrum (nattræk)
Lille lappedykker (nattræk)
Slørugle (nattræk)
Natravn (nattræk)
Lille præstekrave
Ringmærkede arter
Species | Art | July | August | September | October | November | Total |
Black Scoter | Sortand | 1 | 1 | ||||
Sparrowhawk | Spurvehøg | 1 | 1 | 2 | |||
Woodcock | Skovsneppe | 3 | 1 | 4 | |||
Common Sandpiper | Mudderklire | 1 | 1 | ||||
Wryneck | Vendehals | 2 | 2 | ||||
Great Spotted Woodpecker | Stor flagspætte | 8 | 1 | 9 | |||
House Martin | Bysvale | 1 | 1 | ||||
Tree Pipit | Skovpiber | 4 | 2 | 6 | |||
Meadow Pipit | Engpiber | 5 | 5 | ||||
Wren | Gærdesmutte | 3 | 5 | 21 | 61 | 8 | 98 |
Dunnock | Jernspurv | 4 | 18 | 66 | 15 | 1 | 104 |
Robin | Rødhals | 3 | 16 | 296 | 99 | 16 | 430 |
Red-flanked Bluetail | Blåstjert | 1 | 1 | ||||
Black Redstart | Husrødstjert | 1 | 1 | 2 | |||
Common Redstart | Rødstjert | 1 | 31 | 19 | 51 | ||
Whinchat | Bynkefugl | 2 | 2 | ||||
Stonechat | Sortstrubet bynkefugl | 1 | 2 | 1 | 4 | ||
Wheatear | Stenpikker | 1 | 1 | ||||
Ring Ouzel | Ringdrossel | 1 | 1 | 2 | |||
Blackbird | Solsort | 6 | 4 | 3 | 58 | 81 | 152 |
Fieldfare | Sjagger | 1 | 1 | ||||
Song Thrush | Sangdrossel | 6 | 3 | 28 | 37 | 11 | 85 |
Redwing | Vindrossel | 1 | 32 | 17 | 50 | ||
Grasshopper Warbler | Græshoppesanger | 1 | 1 | ||||
Reed Warbler | Rørsanger | 3 | 2 | 1 | 6 | ||
Icterine Warbler | Gulbug | 4 | 5 | 9 | |||
Lesser Whitethroat | Gærdesanger | 4 | 10 | 4 | 1 | 19 | |
Common Whitethroat | Tornsanger | 8 | 11 | 3 | 22 | ||
Garden Warbler | Havesanger | 79 | 17 | 96 | |||
Blackcap | Munk | 2 | 13 | 59 | 78 | 12 | 164 |
Greenish Warbler | Lundsanger | 1 | 1 | ||||
Yellow-browed Warbler | Hvidbrynet løvsanger | 2 | 1 | 3 | |||
Radde's Warbler | Schwarz' løvsanger | 1 | 1 | ||||
Wood Warbler | Skovsanger | 1 | 1 | ||||
Chiffchaff | Gransanger | 2 | 8 | 111 | 81 | 6 | 208 |
Willow Warbler | Løvsanger | 5 | 125 | 27 | 157 | ||
Goldcrest | Fuglekonge | 39 | 273 | 40 | 352 | ||
Firecrest | Rødtoppet fuglekonge | 4 | 1 | 5 | |||
Spotted Flycatcher | Grå fluesnapper | 3 | 2 | 5 | |||
Pied Flycatcher | Broget fluesnapper | 67 | 14 | 81 | |||
Willow Tit | Fyrremejse | 1 | 1 | ||||
Crested Tit | Topmejse | 2 | 2 | ||||
Coal Tit | Sortmejse | 4 | 8 | 29 | 8 | 49 | |
Blue Tit | Blåmejse | 1 | 4 | 20 | 241 | 260 | 526 |
Great Tit | Musvit | 1 | 6 | 4 | 115 | 12 | 138 |
Nuthatch | Spætmejse | 1 | 2 | 3 | |||
Eurasian Treecreeper | Træløber | 1 | 1 | ||||
Northern Treecreeper | Nordig træløber | 1 | 1 | ||||
Short-toed Treecreeper | Korttået træløber | 3 | 3 | ||||
Great Grey Shrike | Stor Tornskade | 1 | 1 | ||||
Jay | Skovskade | 4 | 4 | ||||
Tree Sparrow | Skovspurv | 1 | 3 | 16 | 4 | 24 | |
Chaffinch | Bogfinke | 2 | 4 | 29 | 20 | 13 | 68 |
Brambling | Kvækerfinke | 3 | 7 | 1 | 11 | ||
Greenfinch | Grønirisk | 1 | 19 | 5 | 25 | ||
Goldfinch | Stillits | 1 | 2 | 3 | 6 | ||
Siskin | Grønsisken | 23 | 8 | 31 | |||
Linnet | Tornirisk | 7 | 5 | 12 | |||
Lesser Redpoll | Lille gråsisken | 9 | 5 | 4 | 4 | 22 | |
Red Crossbill | Lille korsnæb | 2 | 2 | ||||
Common Rosefinch | Karmindompap | 1 | 1 | ||||
Bullfinch | Dompap | 1 | 30 | 11 | 12 | 4 | 58 |
Northern Bullfinch | Stor dompap | 1 | 1 | 2 | |||
Hawfinch | Kernebider | 1 | 1 | 2 | |||
Yellowhammer | Gulspurv | 4 | 8 | 12 | 8 | 32 | |
Reed Bunting | Rørspurv | 1 | 1 | ||||
Total | 77 | 492 | 849 | 1237 | 516 | 3171 |
Hæderlig afslutning på efterårssæsonen
Vejr: først nogen sol, men senere mest skyet. Jævn til hård vind fra omkring syd, og temp. på ca. 12 grader. God sigt.
I går så det ud til at vi måske skulle sidde i hullet eller Sabinebunkeren eftersom det så ret blæsende ud med riskiko for regn. Ikke desto mindre så vinden ikke så kraftig ud til morges, og det endte med at vi alligevel satte os ved den høje bunker. Mange var med til efterårets sidste officielle morgenobs: Emilia, Oliver, Emma, Joshua, Rose og undertegnede. Luke forblev alene på stationen og tog sig af ringmærkning.
Mange observatører på en morgenobs der var noget bedre end sidste års ditto på samme tidspunkt. Foto: Oliver Zeeberg Nielsen
Dagen mindede meget om de forrige par dage med udtrækkende stære, nordentrækkende ederfugle og søndentrækkende dværgmåger, lommer, gæs og ænder osv.
Der var tidligt trækkende stære samt en flok sjaggere og nogle vindrosler.
En nordisk lappedykker kom på klassisk vis trækkende i revet og landede bag brændingen. Det blev vel dagens fugl. Senere kom der en lille alkefugl som vel kun kunne være en søkonge. Lige før den havde
Småfugletrækket var ikke imponerende. Mest nævneværdigt er, udover stærene, 5 bjergirisker, 16 gråsiskener,
Der kom et par rovfugle. Spurvehøg og musvåge, og en smuk 1K blå kærhøg kom trækkende over stranden i modvinden.
Blå kærhøg trækkende over stranden. Foto: Oliver Zeeberg Nielsen
Hen mod slutningen af morgenobsen opdagede jeg en rastende alk i tæt på land. Nu blev Oliver rastløs, for det var en art han meget gerne ville have et billede af. Han løb således ned på stranden for at fotografere den, og det lykkedes rimelig godt!
Rastende alk. Foto: Oliver Zeeberg Nielsen
Alt i alt blev det en flot afslutning på efteråret. Det slutter dog ikke helt her; i morgen kommer der en lille opsamling på efteråret der gik, så læs med der!
Today was the last official day of the season, but unfortunately due to the wind we were unable to complete the standardised ringing as I could only open three nets. Whilst the others went on the morning observation I tried my luck with the nets and playing some sound, managing to catch six birds.
Blackcap. Photo: Luke Nelson
Today has been a relaxed day filled with Hygge. For lunch we had some leftover Cauliflower soup from last night which Emma and Joshua had made, then this afternoon we’ve been watching Twin Peaks and had some aebleskiver, another Danish first for me! We said goodbye to Emilia and Oliver this evening who are headed back to Copenhagen after their week with us, which has been a lot of fun!
I’ll be leaving the station on Wednesday, heading to Copenhagen with Rose to stay for a few days and meeting up with Daniel, before returning to the UK next Monday. Tomorrow I’ll make a summary of what we’ve caught this season and my experience here, which has gone by quickly!
Species | Ringed | Recaptures |
Blackbird (Solsort) | 1 | 0 |
Blackcap (Munk) | 1 | 0 |
Great Tit (Musvit) | 1 | 0 |
Blue Tit (Blåmejse) | 2 | 1 |
Total | 5 | 1 |