Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nordvest 15 sekundmeter

onsdag 3. oktober 2018
Og dog fugle alligevel
af Bent Jakobsen

Kraftig vind fra nordvest med 15 sekundmeter. I dag var vi dog forskånet for regn, hvor Jimmy og Vicky stod distancen i de yderste klitter og hev morgenobsen hjem.
Pga vejret ingen ringmærkning heller ikke i dag.
Obsen i klitterne gav da lidt resultater ikke kun havfugle men også lidt småfugle vovede sig ud i blæsten.
Over havet var 5 storkjover i deres rette element, mens 481 trækkende hættemåger og 1 1k dværgmåge nok havde det lidt vanskeligere.
Meget overraskende var der også bevægelse i landfuglene trods vinden. Udover 2 vandrefalke og en dværgfalk fandt også en mosehornugle vej sydpå. Den første på Hukket i år.
Og så lidt bevægelse i mejserne med 12 sortmejser og 9 blåmejse.

Bent

 

Regn, regn og atter regn

tirsdag 2. oktober 2018
Kun få observationer
af Bent Jakobsen

Dagen var præget af regn det meste af dagen, hvorfor der ikke var de store udendørs aktiviteter.
Jimmy var dog på stranden og kigge i kort tid, hvilket ikke gav det store, da der samtidig med regnen var en kraftig vestlig vind.
Så dagen bliver stille og roligt arkiveret. Pga vejret selvfølgelig ingen ringmærkning.
Sidst på dagen kom Vicky Knudsen og vi siger velkommen. Vicky bliver resten af ugen.

Bent

I regn og slud går observatøren ud

mandag 1. oktober 2018
Ringoversigt september
af Bent Jakobsen

Det ulidelige vejr fortsætter. I dag nordvest 9 tiltagende til 14 sekundmeter. Vekslende skydække, hvor bygerne først på dagen piskede ind over, så man var gennemblødt.
Jimmy holdt ud på Hukket hele morgenen, selv om der ikke skete det store. Inden for Hukket øst om fyret trak dog lidt småfugle op mod vinden. Således bl.a. 103 bog/kvækerfinker.
På trods af vejret blev det alligevel til 19 fugle, hvilket ikke var ventet. Rødhals dominerede. Årets første vindrossel blev også mærket i dag.
Ringmærkning: rødhals 7, sangdrossel 2, vindrossel 1, fuglekonge 1, sortmejse 3, blåmejse 2, musvit 1, bogfinke 2. I alt 19 af 8 arter.
Michael Holdsworth drog i dag tilbage til England, og vi siger tak for indsatsen på Blåvand fuglestation.
På Grønningen sås hvidbrynet løvsanger, ligesom der blev fundet 2 hvidbrynet løvsanger, på det sædvanlige bedste sted ved Skallinglaboratoriet.
September måned er nu slut og i alt blev ringmærket 593 fugle, hvilket ikke er mange. Men september har været totalt præget af vinde fra vest og nordvest og meget nedbør, hvilke ikke gør vilkårene bedre.
De bedste dage blev 25. september 141 og 29. september 94.
Der er nu på året ringmærket i alt 843 fugle, hvilket er meget lavt. Også andre fuglestationer ligger langt under middel.
Ringmærkning i september: spurvehøg 1, landsvale 1, gærdesmutte 7, jernspurv 64, rødhals 61, rødstjert 14, stenpikker 1, ringdrossel 2, sangdrossel 8, høgesanger 1, gærdesanger 1, tornsanger 5, havesanger 22, munk 41, gransanger 15, løvsanger 13, fuglekonge 8, grå fluesnapper 2, lille fluesnapper 1, broget fluesnapper 15, sortmejse 210, blåmejse 10, musvit 16, skovspurv 4, bogfinke 44, grønirisk 14, dompap 5, gulspurv 7. I alt 593 af 28 arter.

Rodhals 20181001 095509

Vindrossel 20181001 101212

Hvidbryn kommer nærmere

søndag 30. september 2018
Vi forlanger snart vejrlig penge
af Bent Jakobsen

Så er vi tilbage i rytmen igen med kraftig nordvestlig vind op til 14-15 sekundmeter, og igen passerende byger. Holder det da aldrig op. Vinden lidt aftagende over middag.
Da vinden slap lidt af håndfaste greb i os åbnede Michael nogle få net, for at prøve om der ikke skulle være bare lidt fugle i krattene og det gav 6 fugle.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, rødhals 2, munk 1, gransanger 1, fuglekonge 1. I alt 6 fugle af 5 arter.
Der var enkelte folk på Hukket her til morgen, hvilket gav en af de store lommer, en dværgfalk og en almindelig kjove.
De hvidbrynede løvsangere nærmer sig og i dag sås der en på Nyeng ved Tipmose.
Sidst på dagen ankom Jimmy Skat Hansen, som er observatør de næste to uger.

Sortmejser igen

lørdag 29. september 2018
Næsthøjeste ringmærkningsdag i efteråret.
af Bent Jakobsen

Så var der endelig lidt stilstand i lavtrykkene med de kraftige vinde som passerer hele tiden. Vinden fra vestlig retning og 5-6 sekundmeter. Der var byger i luften.
Pga bygerne blev der kun åbnet nogle få net i fyrhaven, og det gav da også bonus med i alt 94 fugle.
Det var sortmejseflokkene som var totalt dominerende og mange hundrede har passeret.
Nettene blev lukket allerede kl 10 da vejret forblev ret skidt, så en rimelig dag med 94 fugle på 3 timer på ganske få net.
Falsterbo er begyndt at få blåmejser i pæne mængder, så gad vide hvad som venter her på vestkysten.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 8, rødhals 8, rødstjert 1, fuglekonge 1, sortmejse 62, blåmejse 7, musvit 2, bogfinke 4. I alt 94 af 9 arter.
På Grønningen var der flere aktive folk, og der sås bl.a. storpiber og høgesanger.

Bent

Vejret driller

fredag 28. september 2018
Ingen obs. eller ringmærkning
af Bent Jakobsen

Pga vejret var der hverken observationer eller ringmærkning i dag.

Bent

Ringdrosler i rusen

torsdag 27. september 2018
Trods vejret en OK ringmærkningsdag
af Bent Jakobsen

Vinden kom fra vest og var oppe på 8-9 sekundmeter, derfor var der ikke ventet det store i nettene.
På havet sad de samme personer som i går, men lige lidt hjalp det på havtrækket. En mallemuk blev spottet og 2 adulte dværgmåger. Også en dværgfalk prøvede lykken ud over det åbne hav.
Trods vestenvinden gav det da mere end 200 trækkende engpibere, flere var lige ned i området, som blev ryddet for hyben i foråret. Imellem dem blandede en skærpiber sig også.
Ringmærkningen gik over forventning. Bl.a. skal nævnes to ringdrosler som fulgtes ad ind i rusen, og kunne ringmærkes. De første ringdrosler, som er mærket i efteråret.
Ringmærkning: Jernspurv 2, rødhals 1, ringdrossel 2, sangdrossel 2, munk 7, sortmejse 9, grønirisk 1, dompap 2. I alt 26 af 8 arter.
De næste par dage ser ikke for lovende ud.

Bent

 

Amerikansk sortand

onsdag 26. september 2018
Død dag på havet
af Bent Jakobsen

Med en vindstyrke på 13-14 meter pr. sekund fra sydvest, skulle man forvente lidt fugle, men ak og ve, det mærkelige efterår fortsætter.
Sandet føg ind over klitterne, så kikkerter og næsen blev sandblæst. Sandfygningen kommer dog ikke fra det område som er ryddet for hyben, men fra de alleryderste klitter, hvor der er rigtig meget slid fra turisterne. Man kan se hvordan en ny sti udvikler sig ved at vinden får fat og bliver til store fordybninger ind i klitterne.
Der var mange folk på havet i dag. David Manstrup, onsdagsholdet, Morten Christensen og Neergård. Anders Zuschlag kom i går for at kigge på ringbasen. Men lige lidt hjalp det på havfuglene.
David spottede en amerikansk sortand komme trækkende med 5 almindelige sortænder med samme kønsfordeling som set på Jomfruland i går. Alle fik glæde af den. Kun 1 almindelig kjove blev set, og så bør 3 bjergænder også nævnes. Kun 10 lommer passerede.
Kun ganske få suler sås, så efterhånden skal vi håbe på østenvind, hvis vi vil se mange suler.

Bent

Endelig, endelig

tirsdag 25. september 2018
Så kom der fugle i garnene
af Bent Jakobsen

Om morgenen nordvest 6 sekundmeter efterhånden aftagende til 3-4 og drejende om til vest. Første dag i en længere periode uden kraftig vind. Temperaturen ret kølig og nede på 9 grader til morgen.
Nogle observationer i klitterne efter trækkende småfugle gav helt fint selv om det kun blev til 3 kvarter. Der var brug for en ekstra hånd ved nettene, så resten af obsen blev foretaget mellem netrunderne.
Det blev til i alt 1290 bog/kvækerfinker og det var første dag med en del kvækerfinker, ca 20%. Sortmejserne fortsætter og i dag trak 295. Første da med over 1000 stære og så er lærkerne også begyndt deres træk. I dag således 10 sanglærke og 4 hedelærker. Selv om der trak en del fugle på modvindstræk var antallet af engpibere utroligt lavt, når der tænkes på at de skal kulminere nu. Havtrækket var meget dødt.
Derimod kom der endelig gang i ringmærkningen med i alt 141 fugle. Så godt som samtlige fugle blev der taget biometriske mål på, så der var travlhed ved nettene og i laboratoriet.
Sortmejseflokkene kom igen i dag piskende gennem haverne, til glæde for ringmærkerne.ellers var rødhals og jernspurv dominerende.
Ringmærkning: Gærdesmutte 2, jernspurv 27, rødhals 33, rødstjert 2, sangdrossel 1, munk 2, gransanger 3, fuglekonge 3, sortmejse 46, musvit 8, skovspurv 2, bogfinke 6, grønirisk 4, gulspurv 2. I alt 141 af 14 arter.
En munk hun med deformt næb blev fanget. På næbryggen sad noget som lignede en vorte som på en heksenæse, og næbbet var vokset alt for langt og kunne ikke lukkes ude i spidsen. Ikke desto mindre besad hun en fedtscore på 3.

Munk deformt naeb20180925 092419

Munk med deformt næb.

Der ringmaerkes 20180925 084310

Michael og Jacob knokler med biometriske mål.

Ynglesæsonen slut

mandag 24. september 2018
Stadig stiv kuling fra nordvest
af Bent Jakobsen

Blæsten kom fygende ind fra Nordsøen med vind op til 14 sekundmeter fra nordvest. Bygerne stod i kø, som blev mindre i løbet af dagen, men det gav mange flotte regnbuer.
Pga. vejret var der ingen ringmærkning i dag. I stedet brugte jeg dagen til nedtagning af ynglefugleskiltene til Dværgterne området.
De sidste dages blæst har medført kraftigt højvande, hvilket har haft indvirkning på skiltene, som var skruet delvist ned i sandet. Det lykkedes dog med en spade og møje og besvær at få skiltene op. De skal nu klippes fri for minestrimmel og snor, inden de kan bæres op til stationen.
På stranden rastede 45 strandskader. Selv om det blæste meget trak flere hundrede finker op mod vinden, ligesom nogle stære- og grønsiskenflokke også trak.

Bent

 


FORRIGE     1  |  ...  |  137  |  138  |  139  |  140  |  141  |  ...  |  196     NÆSTE